Everdrup Kirke

Kirkegården er omgivet af en mur af flækkede kampesten. Den er i dag afløst af en annekskirkegård 200 meter mod syd.

Bygningen indeholder rester af en romansk kirkes skib, der i gotisk tid er blevet forlænget mod vest, hvor også koret blev helt ombygget. Sakristiet på korets nordside og våbenhuset foran syddøren er sengotiske, tårnet dels sengotisk, dels fra renæssancetiden, og den nordlige udbygning midt på skibet er fra 1637.

Kirken står i dag hvidkalket undtagen dele af skibets og korets østlige gavle, som står i blank mur med synlige sten, og den har røde tegltage.

Den romanske granitkirke, hvoraf kun skibets langmure og østlige gavl er bevaret, er overvejende bygget af kampesten. Her er der kun bevaret resterne af et enkelt vindue mod syd og skibets dør mod syd, som dog er markant ændret.

Koret er helt ombygget i gotisk tid, størstedelen med brug af de romanske materialer. Af de lavt spidsbuede vinduer er sydvinduet hugget om, men de to andre er bevaret i tilmuret stand. I 1923 har man renset den østlige mur, og man har muret store dele af taggavlen om. Alle bygningens enkeltheder er dog udpræget gotiske. Det gælder både den kamløse taggavl med savskifte, hvor teglstenene er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad, og de spidsbuede højblændinger, dvs. murnicher. I gavltoppen er der desuden et mønstermuret, hvidkalket kors.

Skibets forlængelse mod vest har murværk af samme karakter som korets og er sandsynligvis samtidigt med dette. Her er der bevaret rester af et vindue mod syd og en nu aflukket dør mod nord, der må have afløst den romanske.

Tårnet i munkesten med bælter af kridtkvadre er lavt, og det er mod sædvane bredere end skibet. Det må være yngre end skibets forlængelse mod vest. Den nederste del er angiveligt fra tiden omkring år 1500. Døren mod vest er kommet til efter 1850. Tårnets øverste del er dog fra tiden omkring år 1600. Det har simple detaljer, som efterligner gotiske træk med fladbuede glamhuller til klokkernes lyd og de kamløse gavles smalle, fladbuede højblændinger.

Sakristiet i munkesten har en femtakket gavl med savskifte nederst samt enkle dekorationer med blændinger.

Våbenhuset er sikkert samtidigt med sakristiet. Det har en fladbuet syddør og et savskifte under taggavlen, som er muret om i 1774.

Kapellet på skibets nordside er opført i 1637 af ret små mursten. I langmurene er der fladbuede vinduer, og mod nord er der en tilmuret, fladbuet dør. Taggavlen efterligner gotiske gavle med kamtakker og blændinger.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter. Skibets vestligste hvælv er meget smalt med zigzagagtige ribber. Tårnets ottedelte hvælv stammer fra dets opførelse, og det har et usædvanligt formet hvælv med et hovedkryds og y-formede hjælperibber, hvis grene danner et kvadrat omkring hvælvets top.

Tårnrummet tjener nu som våbenhus. Det åbner sig ind til skibet med en bred, spids tårnbue, ligesom korbuen.

Tagværket er middelalderligt i både koret og skibet.

Af middelalderligt inventar er der bevaret en døbefont af granit fra senromansk tid. Den har på kummen øverst to rundstave, og nedenunder er der bægerblade to og to. Mellem bladparrene er der spinkle stave, hvor hver anden ender i et menneskehoved. Over hovederne er der stjerner. Over de glatte stave ses dyrerelieffer af et lam, en løve med hoved i profil, en løve en face og en lille vinget drage.

Korbuekrucifikset hænger nu på nordkapellets nordvæg. Det er gotisk fra omkring år 1475. Figuren har åbne øjne, åben mund og turbanflettet tornekrone.

Altertavlen er fra 1633. Den er sikkert et ungdomsarbejde af Abel Schrøder den Yngre fra Næstved. Opbygningen minder om andre fra den sene renæssance med to storsøjler. Den har bruskbarokke træk med dekorative udskæringer, der har forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. På gesimsen står Moses og Johannes Døberen, og på toppen ses en kristusfigur med krydsede ben. I storfeltet er der indsat et maleri af Kristus i Emmaus, som er signeret Anton Dorph, 1877. Det er malet på den gamle trætavle. Tavlen står i renset eg.

Prædikestolen er fra omkring år 1635, og den er skåret af Abel Schrøder. I fagene har den arkader, og foran står der senere tilkomne figurer af Peter, Paulus og evangelisterne, som er skåret efter Bertel Thorvaldsens figurer i Vor Frue Kirke. På hjørnerne er der hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, der forestiller dyderne tro, fromhed, kærlighed, retfærdighed, klogskab og styrke. Stolen står i renset og bejdset eg med svag forgyldning.

Krucifikset over korbuen er fra årene 1635-1640, og det er sikkert et arbejde af Abel Schrøder. Det er renset for bemaling.

På nordkapellets nordlige væg hænger der et epitafium, dvs. mindesmærke. Det er en sort marmortavle i en ramme af sandsten. Mindesmærket er over Knud Ahasverus Becher til Becheskov, landsdommer over Lolland Falster (1681-1738). Indskriften nævner ikke, at han blev myrdet af sine bønder.

I tårnrummet og i sakristiet er der i alt tre gravsten fra starten af 1600-tallet, og i det nordlige kapel hænder der kisteplader i tin fra 1700-tallet.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Everdrup Kirke på Sogn.dk