Estvad Kirke

Kirkegården indhegnes af stendiger, suppleret af hæk mod øst. I østdiget findes kampesten med kilehuller. Ved den nordvendte hovedindgang til kirkegården er der murede, kalkede piller (den østre er i kernen af munkesten).

Nordøst for kirken ligger Estvadgård, hvis ejere i perioder har sat deres præg på kirken og dens inventar.

Kirken består af et romansk kor og skib med to tilbygninger i form af et senmiddelalderligt vesttårn og et våbenhus mod nord fra 1700-tallet, dog kraftigt ombygget i 1950.

De romanske dele er opført i rå og kløvede kampesten, suppleret af granitkvadre på hjørnerne og i det eneste bevarede, romanske vindue. På skibets sydside findes tegl i munkestensformat, indsat ved en renovering i 1950-1951. Ved samme renovering blev korets østgavl genopført efter sammenstyrtning, og to støttepiller ved korgavlen blev fjernet.

Den romanske, rundbuede indgangsportal på nordsiden er endnu i brug. Den har glat tympanon, dvs. en overligger over døren. På skibets nordside ses desuden et oprindeligt vindue, som dog er blændet.

De tre stokværk, dvs. etager, og det høje tårn af munkesten er formentlig opført omkring 1470. Dateringen er baseret på glamhullerne mod nord og øst, hvorpå der er bevaret udsmykning, som er karakteristisk for Holstebroegnen. På sydfacaden ses årstallet 1747 i jerncifre, som fortæller om en udført skalmuring.

Våbenhuset fra 1700-tallet er i dag kraftigt ombygget og udvidet. Af det oprindelige findes stort set kun nordfacaden med pilastre, dvs. søjleformede murfremspring. Før opførelsen af dette stod der et våbenhus i bindingsværk.

Indvendigt har kirken hvidkalkede vægge, og koret og skibet dækkes af gråmalede bjælkelofter. Stoleværket er malet i en mørkeblå farve med enkelte forgyldninger. Korbuen er bevaret, hvor kun de glatte kragbånd, dvs. de nederste sten, som buen hviler på, står i blank murværk. I 1994 blev der på hver side af korbuen fundet spor af nu tilmurede nicher, muligvis oprindelige. Tårnrummet dækkes af krydshvælv og forbindes med skibet via en rundbue.

Hele kirken er tækket med bly på nær våbenhuset, som har tegltag. Koret og skibet har i nogen udstrækning bevaret de middelalderlige tagværker af eg, men allerede omkring år 1900 var dele udskiftet med fyr. På egespær over koret og skibet ses romertalsnummerering fra vest mod øst. Over tårnet er omsatte egetagværker.

Kirken er blevet istandsat ad flere omgange i løbet af 1900-tallet. I 1949-1951 blev våbenhuset restaureret, et nyt varmeanlæg blev installeret, og korets østgavl blev repareret. En hovedistandsættelse i 1994 indebar bl.a. restaurering af vægge og kalkmalerier, nye gulve samt istandsættelse af hvælv, lofter, vinduer og inventar.

I kirken findes senromanske kalkmalerier, dateret til 1215-1235, på triumfvæggen, under korbuen samt på skibets nordvæg. Malerierne er malet af et ukendt værksted og blev fremdraget i 1893.

Kalkmalerierne i Estvad kirke forestiller Kain og Abels historie, Kristi lidelse, død og opstandelse og Jesu barndomshistorie. Malerierne viser Abel (fårehyrde), Kain (Agerdyrker), Kristus/Jesus (Guds søn), Maria (Jesu moder) og dyr. Derudover indeholder kalkmalerierne geometriske borter. De ornamentale detaljer viser motiverne knækbånd, musetrappe og mæander.

Kalkmalerierne er meget bevaringsværdige: Dels er der rester efter en stor og betydningsfuld udsmykning med nadveren malet på en usædvanlig plads, dels er det Kain og Abels offer i korbuen.

Rester af en sengotisk dekoration på korets nordvæg blev afdækket 1894 men er i dag overkalkede.

I kirken findes en betydelig mængde middelalderligt inventar samt yngre inventar skænket af ejere til Estvadgård.

Fra romansk tid er bevaret en helgengrav fra et i 1873 nedrevet alterbord samt døbefonten, der tilhører en vestjysk type.

Fra 1200-tallet er bevaret alterkalken (med paralleller i Resen Kirke og Alstrup Kirke) og en kirkekiste, dendrokronologisk dateret til et tidspunkt efter omkring 1284.

Fra starten af 1300-tallet findes et røgelseskar, antageligt udført af klokkestøberen Nikolaus, som også har signeret kirkens ældste klokke.

Den sengotiske fløjaltertavle er tredelt (triptych) og er bagpå dateret til 1512. Sidefløje, topstykker og krucifiks i midtskabet blev tilføjet i 1600-tallet. Tavlen viser korsfæstelsen af Kristus og begrædelsen over hans død efter nedtagelsen fra korset. I fløjene er 12 apostle og i predellaen, dvs. fodstykket, ses 14 nødhjælpere.

Prædikestol og himmel står i renæssancestil med udskårne evangelistfigurer og er udført samtidig med tilføjelserne af altertavlen, dvs. i 1600-tallet.

Øvrige dele af kirkens inventar (oblatæske, dåbsfad, messehagel) blev doneret af ejere til Estvadgård i 1600- og 1700-tallet.

I kirken findes en stor mængde gravsten: En middelalderlig, to fra 1600-tallet og to fra 1700-tallet. Desuden hænger der i kirken et anseeligt epitafium, dvs. en mindetavle, i barokstil med portrætmaleri i udsmykket træramme fra 1665.

Et gravkapel var tidligere indrettet i tårnrummet for Johan Severin Benzon (1692-1741) og Frederikke Louise Glud (1702-1745), senere beboere på Estvadgård Kloster. Kapellet blev indrettet omkring 1741 eller 1745 og var aflukket med et nyere gravgitter af jern. Her stod kister for førnævnte ægtepar indtil de i 1924 blev rykket til den underliggende krypt. Kistebeslag herfra opbevares nu hos Nationalmuseet.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Estvad Kirke på sogn.dk
• Danmarks Kirker