Dølby Kirke er en sognekirke, som er placeret ensomt i et marklandskab, hvor der kun findes spredt bebyggelse.
Dølby Kirke
Faktaboks
Sankt Martin
- Sogn
- Dølby Sogn
- Provsti
- Skive Provsti
- Stift
- Viborg Stift
- Kommune
- Skive Kommune
Kirkegården
Kirkegården følger ældre skel og indhegnes af stendiger. Mod nord er en bygning indsat i diget.
Kirkebygningen
Kirkens bygningshistorie er kendetegnet af flere overordnede faser fra romansk tid frem til senmiddelalderen og med en nyere tilføjelse. Materialeanvendelse og formsprog er kendetegnende for området. Kirken er i middelalderlige kilder omtalt som Skt. Martini Kirke.
Bygningen består af et romansk kor og skib med et sengotisk tårn i vest og et våbenhus mod syd fra 1869. De romanske dele er opført af granitkvadre.
Den oprindelige norddør er tilmuret; den indrammes af en høj, glat overligger og rundstav ved karmene. En tilsvarende syddør er væk (formentlig nedbrudt i 1872), og dens kvadre er blevet brugt til bl.a. trinsten. I korets østmur og i skibets nordside er der tilmurede vinduer.
Tårnet er opført af munkesten og kampesten og krones af et pyramideformet tegltag, som tidligst er opført 1750, efter at noget af tårnet styrtede ned. På tårnets nordside er der en udvendig trappe som opgang til mellemstokværket, dvs. mellemetagen.
Våbenhuset er opført af massive teglstensmure. Opførelsesåret, 1869, står med jerncifre på facaden. Våbenhuset har en overdimensioneret gavl, som viser et sjældent eksempel på nyrenæssance eller historicisme.
Indvendigt er væggene hvidkalkede, og skibet og koret dækkes af lyse bjælkelofter. Korbuen står med profilerede kragbånd, dvs. de nederste sten, som buen hviler på. Kirkebænkene er malet i en mørk, rødbrun farve. Tårnrummet har krydshvælv og forbindes med skibet ved en rundbuet åbning med profilerede kragbånd.
Koret og skibet har blytag, tårnet har tegltag, og våbenhusets tag er belagt med skifer.
Istandsættelser
Kirken gennemgik en indvendig renovering i 2009, som bl.a. indebar ændring af stole og gulv. Herefter står bænkene i en brunviolet farve, som tager udgangspunkt i altertavlens farver.
Inventar og gravminder
Kirkens ældste og eneste middelalderlige inventar er den romanske døbefont med rundstav, dvs. et profileret bånd, på kummen.
Kirkens øvrige inventar præges af 1600-talsarbejder, heriblandt alterbordspanelet, som er udført omkring år 1600. Det beklæder alterets tre sider (nordpanelet er dog nyere) og er udført i nåletræ. Frontpanelet har fire rundbuede fyldningsfelter, hvor den oprindelige staffering, dvs. bemaling og udsmykning, og de oprindelige evangelistmalerier er bevaret.
Fra 1600-tallet er rimeligvis også altertavlens ramme, der er udført i tidlig renæssancestil. I 1956 blev træværket forgyldt, og i felterne blev der indsat malerier af Sven Havsteen-Mikkelsen. Motiverne er korsnedtagelsen flankeret af fremstillinger af morgendæmring og aftenrøde. Det ældre altertavlebillede, der indtil 1956 var indsat i rammeværket, var malet af Andreas From Jæger (1801-1873) i 1857.
Prædikestolen er dateret til omkring 1643. Prædikestolens sokkel, opgangspanelet og lydhimlen, dvs. baldakinen over stolen, er derimod fra 1800-tallet. Prædikestolen er udført i egetræ og har fire rundbuede fyldningsfelter med malede evangelistmalerier og påsat snitværk, der på hjørnerne flankeres af dobbelte rundsøjler. Prædikestolens bemaling udgøres både af ældre og nyere lag.
I kirken hænger der en skibsmodel, barken Ruth, fra 1926.
I kirken er der ophængt et epitafium, dvs. en mindetavle, der består af en stor egetræsplade med tekstfelt. Dele af epitafiet mangler.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.