Brøndbyøster Kirke

Den middelalderlige kirkegård om kirken, som er udvidet mod syd, er omgivet af mure i kløvede kampesten og har hovedindgang mod nordøst. Der er også indgange mod sydøst og sydvest. 100 meter øst for kirken ligger en større, nyere annekskirkegård.

Kirken består af et lille romansk kor og skib, som primært er bygget af kløvede kampesten, et sengotisk tårn, et våbenhus fra 1742 og et ligkapel fra efterkrigstiden.

I kirkens ældste del er den eneste oprindelige bevarede detalje syddøren i skibets vestende, som dog senere er udvidet. De oprindelige vinduer og norddøren er der ingen spor efter. Som i de fleste andre middelalderkirker var der oprindeligt en opdeling mellem koret og skibet i form af en såkaldt triumfmur med en korbue. Disse er ret usædvanligt nedbrudt i Brøndbyøster Kirke, så koret og skibet står i mere direkte forbindelse.

Tårnet, som er ret stort i forhold til skibet, er sengotisk, dvs. fra mellem år 1400 og 1550, og er bygget i munkesten og i det indre en del kridtkvadre på et murfundament af kampesten. Tårnets usikre datering skyldes senere skalmuring, dvs. et ekstra, yngre murlag uden på det oprindelige murværk.

Tårnrummet har i dag fladt loft, men blev sandsynligvis opført med et hvælvet loft, ligesom den bue, der forbinder tårnrummet med skibet, er tårnrummet helt forandret. Adgang til tårnets midterste etage sker gennem et trappehus på nordsiden, og på klokkeetagen er der til hver side to glamhuller i en spidsbuet blænding, dvs. to vinduer, hvor klokkernes lyd kan undslippe. Øverst har tårnet saddeltag med gavle i øst og vest, som er udsmykket med hver ni trappeformede kamtakker og en frise med spidse buer.

Våbenhuset fra 1742 er bygget af små gule teglsten og erstattede et ældre våbenhus af bindingsværk. Øst for våbenhuset står et moderne sakristi, som har afvalmet tag, dvs. et tag, hvor der er skrå tagflader på alle tre frie sider.

Indvendigt er kirken præget af sine hvide vægge og de gråmalede, flade bræddelofter.

Kirkens alterbord er muret op ad østvæggen og er udsmykket med et alterbordspanel fra 1591. På det er der tre malede portaler, som i midten indeholder et maleri af den sidste nadver, og som i de to andre felter indeholder nadverordene i forgyldt skrift.

Prædikestolen er fra 1593 og er i renæssancestil. Den består af fire fag, som er udsmykket med malerier af de fire evangelister i rundbuede portaler, mens felterne opdeles af søjler på hjørnerne. Prædikestolen har haft mindst syv forskellige farvetemaer i dens levetid og står i dag i hvid og guld, hvilket er en genskabelse af et ældre farvetema i empirestil.

Altertavlen er et maleri af den sidste nadver fra 1701, indsat i en renæssanceramme med en trekantet gavl og søjler fra begyndelsen af 1600-tallet.

Alterskranken er af smedejern og er udsmykket med kong Frederik 4.s kronede monogram.

Døbefonten er fra 1883 og er i granit. En næsten identisk døbefont findes i Sankt Jørgensbjerg Kirke i Roskilde.

På kirkegården findes der enkelte historisk interessante gravminder, herunder et støbejernskors fra 1847 samt to ens gravminder i ny-rokokostil fra 1860 og 1876.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Brøndbyøster Kirke på sogn.dk