Faktaboks

Lubomír Štrougal
Født
19. oktober 1924, det daværende Mezimostí nad Nežárkou i Tjekkoslovakiet, nu Veselí nad Lužnicí i Tjekkiet
Død
6. februar 1923
Lubomír Štrougal i 1984.

Lubomír Štrougal som tjekkoslovakisk regeringschef i 1984.

Lubomír Štrougal i 1984.
Af /Ritzau/Scanpix.

Lubomír Štrougal var en fremtrædende politisk skikkelse i det kommunistiske Tjekkoslovakiet, landets regeringschef fra 1970 til 1988.

Lubomír Štrougal blev udnævnt til landbrugsminister i 1959. I 1961 blev han indenrigsminister og beklædte denne post indtil 1965. Under Pragforåret i 1968 blev han viceregeringschef i Oldřich Černíks reformregering. Efter at de sovjetiske troppers invasion i august havde standset reformprocessen i august samme år, deltog Štrougal imidlertid i den såkaldte "normalisering", dvs. en fornyet stram politisk og ideologisk kontrol af samfundet i den kommunistiske stat, og i 1970 kunne han overtage posten som regeringschef efter Černík, der var blevet presset ud af de nye magthavere på grund af sin rolle i liberaliseringen et par år før.

I sidste halvdel af 1980'erne fremtrådte Štrougal igen som fornyer ved at støtte de reformer, som Sovjetunionens nye leder Mikhail Gorbatjov søgte at indføre med glasnost og perestrojka. Dette bragte Štrougal i konflikt med de gammelkommunistiske dele af styret, ikke mindst partisekretær Miloš Jakeš (1922-2020), og Štrougal måtte gå af som premierminister i oktoer 1988, lidt over et år før Fløjlsrevolutionen. Han blev afløst af Ladislav Adamec (1926-2007).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig