Ørslev Kirke (Vordingborg Kommune)

Kirkegården har mod nord og syd delvise sengotiske hegnsmure i munkesten.

På kirkegården ligger der i den sydvestlige del en sengotisk kirkelade, hvis nordlige taggavl har gotiske dekorationer af blændinger, dvs. murnicher.

Kirken består af et romansk kor og et skib, som er opført i munkesten. Dertil er der i sengotisk tid bygget et våbenhus og et tårn mod vest.

Bygningen står i dag i blank mur med synlige mursten med røde tegltage.

Den romanske murstenskirke er opført i første halvdel af 1200-tallet. Det næsten kvadratiske kor, hvis mure er spinkle, er stærkt ombygget i gotisk tid, hvor det også fik de to støttepiller på hjørnerne. Fra den romanske periode er der ikke bevaret mange detaljer.

Langt bedre bevaret står skibet. Her har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord, som begge er bevaret i tilmuret stand. Der har også været to vinduer i hver langmur, som alle er muret til.

Forlængelsen i den vestlige ende blev tilbygget kort efter, måske kun efter få års forløb. Her er den nordlige dør muret til, mens den sydlige dør endnu er i brug. Her har der været tre smalle, spidsbuede vinduer, som i forskellig grad kan spores i murværket.

De senere gotiske ændringer og tilbygninger er alle i munkesten og fra tiden omkring år 1500. Her fik koret et spidsbuet vindue mod øst, som i dag er muret til, og det fik sine gesimser med savskifte, hvor stenene er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad. Desuden fik korets taggavl trappeformede kamtakker og spidsbuede højblændinger, ligesom skibets gavl fik kamtakker.

Tårnet har flere fladbuede vinduer, der sidder i spidsbuede felter. Under taget er der mod vest tvillingdelte glamhuller til lyden i et spidsbuet spejl med firkantglug, mens de mod nord og syd sidder i hver sit fladbuede felt. Af gavlene er kun den østlige en ældre model med gotiske kamtakker og blændinger, mens den vestlige efterligner gotiske dekorationer.

Våbenhuset er så kraftigt ændret, at kun væggenes fladbuede blændinger er bevaret i oprindelig stand. Det har i taggavlen kamtakker og blændinger, som efterligner gotiske.

Sakristiet blev tilbygget i 1777, men er ombygget sidst i 1800-tallet. Også det har kamtakker, der efterligner gotiske.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af skibets dobbelte hvælv med søjler i midten, som deler det i to skibe. Koret fik ligeledes krydshvælv, da man byggede det om i gotisk tid. Den oprindelige triumfbue er dog bevaret.

Tårnet har mod sædvane ingen tårnbue, men der er kun en fladbuet og senere tilmuret dør, da tårnrummet i dag tjener som ligkapel.

Korets nuværende tagtømmer er udpræget sengotisk.

Af middelalderligt inventar er der bevaret en angiveligt romansk døbefont i granit med flad øvre tovsnoning om den cylindriske kumme.

På skibets nordvæg hænger der et korbuekrucifiks fra unggotisk tid omkring anden halvdel af 1200-tallet.

Ved en af midterpillerne står der i skibet et sengotisk såkaldt monstransskab, altså et skab, der indeholdt monstransen, som nadverbrødet blev fremvist i. Over en snoet fodsøjle står der en firkantet spirlanterne med fire støttepiller på hjørnerne. Det er kronet af fire småspir omkring et kraftigere spir med Maria med barnet.

Mellem skibet og våbenhuset er der desuden en middelalderlig dør af vandrette egeplanker, som er beslået med lodrette og vandrette jernskinner. Af disse ender de øvre i liljer, de nedre i hesteskoformede buer, mens kantskinnerne afsluttes med små reliefsmedede dyrehoveder. Lås, håndtag og nøglebeslag er udskiftet.

Kirken har bænke, som i den nordlige side er fra omkring år 1600. De har på gavlene enkle, toscanske pilastre, dvs. søjleformede murfremspring, og krones af trekantgavle med tre spirtoppe, mens dørene har simple profilerede arkader. Sydsidens bænke er fra omkring år 1625. De har rigere pilastre med fladsnitranker, og dørene har arkader.

Prædikestolen i bruskbarok med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter er fra 1639. Den er lavet af Abel Schrøder (1600-1676). Den har i fagene statuetter af Kristus med verdenskuglen og evangelisterne. På hjørnet står der hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, som forestiller dyderne håb, kærlighed, retfærdighed, klogskab og styrke. Lydhimlen er samtidig.

Altertavlen fra 1741 er udført af snedker Oluf Jacobsøn på Witzøegård. Den har på siderne dobbelte, glatte søjler, som træder kraftigt frem foran maleriet i midten. Det afbilder Kristi nedtagelse på korset udført af Maler Christian Peter Getreuer (1710-1780) i København.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Ørslev Kirke på sogn.dk