Ørding Kirke, Morsø Kommune.
Ørding Kirke er en sognekirke beliggende på øen Mors i udkanten af byen Ørding med tæt bebyggelse mod vest og markarealer mod øst. Kirken ligger i et jævnt terræn, der dog mod syd skråner ned mod Sallingsund.
Kirkegården er omgivet af kampestensdiger. I disse findes en fodgængerlåge i vest og en kørelåge i nord mellem murstenspiller.
Kirken består af romansk apsis, kor og skib, et sengotisk vesttårn fra omkring 1500, samt et sydvendt våbenhus fra 1926, som har afløst et ældre. De romanske bygningsafsnit er bygget af granitkvadre over en sokkel med skrå kant.
Apsissen, hvis oprindelige østvindue er bevaret, har skråkantgesims. Tårnets overdel, som har et fladbuet glamhul til hver side, består af munkesten, mens tårnet nederst er kvadersat. Kirken står udvendigt med rensede kvadre, mens murstenspartierne er hvidkalkede. Et hvidt kalkbånd løber desuden langs med bygningens tagudhæng. Tårnet har også synlige murankre, dvs. metalkonstruktioner, der går igennem muren og holder den sammen.
Kirkens nordvinduer er romanske, dog med udvidelser i deres indhak (smigene). Sydvinduerne er alle nyere. Et spedalskvindue forneden i korets sydmur er tilmuret, og det samme er norddøren, der ses indvendigt som blænding. Et spedalskvindue var et vindue, hvor folk der var smittet med den frygtede spedalskhed havde mulighed for at følge med i gudstjenesten udefra. En nyromansk dør fra 1903 i tårnets sydmur blev desuden tilmuret i 1926, da det nye våbenhus blev opført.
Kirkens indvendige murværk fremstår tykt overpudset med kalklag. Apsisbuen og korbuen er romanske og har profilerede kragbånd, dvs. de nederste sten, som buerne hviler på. I korbuen er to profilerede karmsten genanvendt som kragsten, dvs. sten med en fremspringende profil. De stammer muligvis fra en portal i et nedbrudt, romansk tårn, ligesom de øvrige kvadersten i det nuværende tårns murværk.
Tagværkerne er overalt fornyede med fyr. Dog ses ældre egebjælker i tårnets 2. stokværk (etage). Apsis og koret har blytag, mens resten af kirkens bygningsdele har tegltag. Der er bjælkelofter overalt i kirkens indre, undtagen i apsis, der har halvkuppelhvælv.
Apsissens hvælv blev i 1929 dekoreret med kalkmalerier af Johan Thomas Skovgaard (1888-1977), og i østvinduet blev der samtidig indsat en glasmosaik med Kristusmonogram.
Et fritstående, romansk alterbord af granit uden altertavle står under apsisbuen, og dermed udgør Skovgaards kalkmalerier og glasmosaikken den eneste alterudsmykning. Altertavlen i renæssance fra omkring 1610-1620 blev i 1889 fjernet fra sin oprindelige plads og anvendes nu som præsterækketavle.
Døbefonten er romansk og udført i granit. Den har en rundstav som udsmykning. Korbuekrucifiksets datering er ukendt, men det blev farvelagt af Rasmus Jensen Thrane (1673-1744) i 1711. Over norddøren hænger et nyere krucifiks.
Prædikestolen i renæssancestil er fra 1654. I storfelterne var der førhen Evangelistmotiver, men nu er prædikestolen afrenset for bemaling. De blåmalede stolestader er fra 1926. En meget enkel præstestol (måske tidligere skriftestol eller degnestol) blev under en reparation dateret til 1668. En anden, mindre stol står i korets sydvestlige hjørne.
Kirkens klokke blev omstøbt i 1891 og hænger i en ældre klokkestol i et glamhul i tårnet. Et glamhul er et vindue, hvor lyden fra klokkerne kan komme ud.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.