tronskiftet fra Margrethe 2. til Frederik 10.

Da tronskiftet denne gang skete som følge af en abdikation, trådte tronskiftet i kraft i det øjeblik, Margrethe 2. underskrev erklæringen om abdikation under et møde i Statsrådet, i stedet for i det øjeblik, hvor forgængeren dør.

Efter at dronning Margrethe havde underskrevet erklæringen, rejste hun sig og overlod pladsen for bordenden til kong Frederik 10., hvorefter hun forlod Statsrådet med ordrene "Gud bevare Kongen".

Den nye kong Frederik 10.s hustru blev i samme øjeblik dronning Mary af Danmark, og deres ældste barn, prins Christian, blev ny kronprins. Arvefølgen i det danske kongehus er bestemt af Tronfølgeloven. Heri fastslår § 6, at bestemmelserne i loven også er gældende i tilfælde af, at en konge eller en regerende dronning frasiger sig tronen.

Tronskiftet blev efter Statsrådet proklameret af statsminister Mette Frederiksen fra balkonen på Christiansborg Slot. Statsministeren udråbte Kong Frederik 10. med denne formulering: "Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2. er abdiceret. Længe leve Hans Majestæt Kong Frederik 10.", gentaget 3 gange. Efter proklamationen blev den nyligt tiltrådte konge hyldet med et nifoldigt leve.

Der var mødt så mange danskere frem, at politiet måtte lukke for adgangen til Christiansborg Slotsplads. Det var en tydeligt rørt kong Frederik 10., der lod sig hylde af de fremmødte, først alene og dernæst akkompagneret af dronning Mary og deres fire børn.

Kong Frederik 10. holdt en kort tale efter proklamationen, hvor han udtrykte et håb om at blive "en samlende Konge af i morgen" og afsluttede med sit valgsprog: "Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark".

Margrethe 2. kørte sin sidste karettur som regerende dronning fra Amalienborg til Statsrådet på Christiansborg og retur i bil. Kronprinsparret kørte fra Amalienborg i bil og retur som kongepar i den såkaldte guldbryllupskaret, der blev fremstillet i 1892 til Christian 10. og dronning Alexandrines guldbryllup.

Kongehuset flager med en række særlige flag for at markere, hvor regenten befinder sig. Kongeflaget indført i 1731 et splitflag, hvor midterfeltet prydes af det kongelige våben. Flaget vajer over den residens, monarken aktuelt bebor.

Straks efter proklamationen af kong Frederik 10. blev kongeflaget taget ned fra Margrethe 2.s residenspalæ på Amalienborg (Christian 9.s palæ) og genhejst på kongeparrets residenspalæ (Frederiks 8.s palæ). Herfra blev Tronfølgerflaget til gengæld taget ned. Kongeflaget vil følge kong Frederik 10. og blive hejst, hvor han residerer.

Er kongen ude af landet, vil et Rigsforstanderflag hejses, hvor Rigsforstanderen er. Dronning Mary, kronprins Christian, dronning Margrethe, prins Joachim og prinsesse Benedikte er alle Rigsforstandere.

De kongelige faner, Livgardens faner, blev ligeledes 14. januar 2024 overført fra dronning Margrethes palæ til kongeparrets og overrakt den nye konge. Fanerne befinder sig altid i den regerende monarks palæ.

• Danmarks Kongehus
• tronskifte
• tronfølge
• abdikation
• kongerækken i Danmark