En restaurant er en virksomhed, hvor gæster kan købe måltider, der serveres på stedet ved individuelle borde. Retterne vælges efter et spisekort, der kan omfatte såvel faste menuer som à la carte.
Restauranter kendes fra 1500-tallet og fremefter, hvor der specielt var tale om steder, hvor der serveredes nærende supper. I 1765 åbnede den parisiske suppekok A. Boulanger et udsalg af retter, der var restoratives, og han brød dermed traktørernes eneret på at levere færdigretter. Andre forløbere for egentlige restauranter er de mange taverns, der åbnede i London i midten af 1700-tallet Som den første rigtige restaurant regnes Grande Taverne de Londres, som Beauvillier åbnede i Paris i 1782. Med Den franske Revolution afvikledes tidligere tiders laug og privilegier, og i et frit marked skabtes mange restauranter, ledet dels af de kokke, der tidligere havde tjent aristokratiet, dels af kokke, der indvandrede til Paris fra provinserne. I løbet af 1800-tallet steg deres antal og betydning, og der skabtes en egentlig offentlighed omkring det at spise ude og dermed forudsætning for en gastronomisk debat. Udviklingen var mest markant i Frankrig og ganske særlig i Paris, men også London var betydningsfuld.
I de store internationale hotellers æra i 1880'erne og -90'erne skabtes en række berømte restauranter, ledet af tidens betydeligste køkkenchefer, fx Savoy i London, Ritz i Paris og Waldorf Astoria i New York. Betydelige personer i denne epoke er Auguste Escoffier og César Ritz. Escoffiers organisering af de store køkkener med udpræget arbejdsdeling var forudsætningen for at servere à la carte til et stort antal individuelle gæster. Danmark fulgte samme udvikling omend i mere beskeden målestok. Nævnes kan Nimb, Wivel, Wivex, D’Angleterre, Palace m.fl.
I 1950'erne stagnerede de store, generelle restauranter. I 1960'erne kom den gastronomiske fornyelse fra nouvelle cuisine, hvor navne som Paul Bocuse, Pierre Troisgros, Roger Vergé og mange andre åbnede restauranter, hvor chef og indehaver var en og samme person, hvor der blev indført tallerkenservering, og hvor udbuddet afhang af dagens indkøb på torvet.
Restauranter udsprunget af udenlandske køkkener kendes fra immigrantlande som USA, hvor fx polske, russiske, jødiske og kinesiske restauranter blomstrede i byer som New York og Chicago. Også kolonitiden satte sit præg, således i London (indisk, kinesisk) og Holland (indonesisk). I Danmark kom kineserne først, og i 1949 åbnede den første kinesiske restaurant i København. I 1960'erne etableredes en række folkelige restauranter i Danmark med italiensk, spansk, jugoslavisk og lidt senere græsk mad. Hertil kom fra begyndelsen af 1980'erne ikke-europæiske i daglig tale kaldt etniske restauranter. Fra USA er der foruden burgerbarer (første 1977 i København) kommet specialiserede restauranter som steak- eller seafoodhouses. Derimod er frokostrestauranter, der blomstrede op i 1970'erne, et dansk fænomen. Gourmet-restauranter fik voksende betydning med Det nye Køkken fra 1980'erne, og antallet og kvalitetsniveauet nåede et højdepunkt i begyndelsen af det 21. århundrede. Samtidig blomstrede mindre restauranter op såsom sushibarer, tapasbarer, bistro-udgaver af gourmetrestauranterne og kombinationer med take away.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.