Gæstgiveri, dels den virksomhed at beværte og tilbyde overnatning til fremmede (drive kro, hotel), dels det sted, hvor dette foregår. I nutiden bruges ordet i almindelighed om mindre og lidt gammeldags kroer.

I middelalderens Danmark bar gæstgiveriet et ufrivilligt præg, idet bønderne ikke kunne undslå sig for at sørge for husly, når kongen med sit følge rejste land og rige rundt (se gæsteri), ligesom klostrene mere eller mindre frivilligt tilbød almindelige vejfarende tag over hovedet. For at komme det tiltagende "voldgæsteri" til livs bestemte kong Erik 5. Klipping i 1283, at der skulle oprettes herberger over hele landet, og i 1396 forordnede dronning Margrete 1., at der højst måtte være 4 mil, ca. 30 km, mellem disse kroer. En egentlig lovgivning om gæstgiveri kom dog først i 1695 med Christian 5.s forordning om offentlige herberger og værtshuse. Betegnelsen herberg anvendtes om byernes gæstgiverier helt frem til slutningen af 1700-t., da en gæstgivergård i København for første gang kaldte sig hotel.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig