queer | lex.dk – Den Store Danske

To deltagere i demonstrationen Queer Liberation March i New York den 27. juni 2021. På skiltene står der på engelsk "Hvor vover du at antage, at jeg er heteroseksuel" og "Nonbinært er smukt".

Fra Queer Liberation March i 2021

Af Elvert Barnes.

Licens: CC BY SA 2.0

Skilt med teksten "Vi er her, vi er queer, vi gør oprør". Fra prideparaden i Nürnberg i Tyskland den 5. august 2023.

Skilt ved prideparaden i Nürnberg i 2023

Af Alexander Pohl/SIPA/Ritzau Scanpix.

Licens: Begrænset anvendelse

Queer er et begreb, der bruges inden for køn og seksualitet, og det omfatter både en politisk aktivisme, et akademisk greb og en personlig livsform eller identitet.

Faktaboks

Etymologi: Ordet kommer fra engelsk, hvor det via ældre skotsk er lånt fra tysk quer 'tværgående, på tværs'. Det er historisk samme ord som dansk tvær.

Queer fremhæver og repræsenterer typisk det, der ligger uden for den heteroseksuelle norm og/eller den binære mand/kvinde-forståelse. “Queerpersoner” (eller “queers”) bruges nogle gange som samlebetegnelse for homoseksuelle, biseksuelle, transpersoner og andre, der tilhører LGBT+-spektret. Queer kan dog også udgøre en kønslig og/eller seksuel identitet i sin egen ret, hvilket undertiden markeres af et Q i forkortelsen LGBTQ.

Ud over at markere en ikke-konventionel kønslig og/eller seksuel livsstil eller identifikation beskriver queer både en politisk aktivisme og en akademisk retning, såkaldt queerteori, og de tre aspekter er ofte snævert forbundne. Grundlæggende ønsker queer at kortlægge og problematisere dominerende normer om køn, krop og seksualitet og at rette et undersøgende, normkritisk blik mod de terminologier, strukturer og logikker, som forekommer selvfølgelige og indiskutable, men som i realiteten opretholder magtprivilegier for nogle, mens andre usynliggøres og marginaliseres. I queerteori rettes blikket således systematisk bort fra det sære, afvigende og forklaringskrævende (fx homoseksualitet og transkøn) for i stedet at muliggøre en granskning af fænomener, der anses for neutrale, almindelige og normale (fx heteroseksualitet og ciskøn).

Ordet "queer"

Ordet queer stammer fra engelsk, men har vundet bredt indpas i dansk sprogbrug. På engelsk betyder ordet “underlig”, “utilpas” og “sær”, men også “homoseksuel”. Queer blev oprindeligt brugt som skældsord, men homoseksuelle og andre kønspolitiske grupper omfortolkede i slutningen af forrige århundrede ordets betydning ved at tage det på sig som positiv identitetsmarkør. På samme måde ændrede ordet ”bøsse” i 1970’erne betydning fra nedsættende skældsord til en politisk aktiverende betegnelse.

Denne udvikling udsprang blandt andet fra Bøssernes Befrielsesfront, der tog afstand fra det mere klinisk klingende ”homoseksuel” og det seksualitetsnedtonende “homofil”, som begyndte at vinde indpas i det danske sprog i 1950’erne. Også den etablerede forening for homoseksuelle, Forbundet af 1948 (i dag LGBT+ Danmark), skiftede i 1977 navn til Forbundet af 1948 – Landsforening for Bøsser og Lesbiske og senere slet og ret til Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske.

Queer som magt- og normkritik

Queer dækker over bestræbelser på at synliggøre, problematisere eller direkte modarbejde traditionelle og tilsyneladende eviggyldige kategoriseringer, hierarkier og identiteter inden for køn og seksualitet. Queeraktivister udfordrer typisk binære inddelinger som ”heteroseksuel”/”homoseksuel”, ”mand"/"kvinde”, “normal”/”afviger” og søger ikke mindst at påvise de sociale privilegier og magthierarkier, som begrebsparrene afspejler og til stadighed reproducerer.

I forlængelse af kvindebevægelsen og især Lesbisk Bevægelse kritiserer queeraktivister århundredegamle patriarkalske samfundsstrukturer, herunder “den heteroseksuelle verdensorden”, der forstås som langt mere end en seksuel orientering. Heteroseksualiteten opfattes snarere som et system, en logik, en ideologi, en subtil disciplineringsmekanisme eller en støbeform (”matrice”) for stive kategoriseringer og undertrykkende identitetsdannelser.

Denne “heteroseksuelle matrice”, som den blev navngivet af den toneangivende amerikanske queerteoretiker Judith Butler, er (ligesom patriarkatet ses af feminismen) en erklæret hovedmodstander, fordi den opfattes som en dominerende motor i socialiseringen og disciplineringen af kroppe, personligheder og livsformer. Derfor skal denne “matrice” kritiseres, dekonstrueres og demokratiseres. Det gøres ved systematisk at destabilisere og betvivle dybt rodfæstede forestillinger, fortællinger og sproglige begreber om heteroseksualitetens og det binære køns universalitet, naturlighed og nødvendighed. I queerteorien opfattes begreber om køn, krop og seksualitet helt grundlæggende som socialt konstruerede (eller situerede), hvorfor de kan og bør de- eller rekonstrueres, såfremt de viser sig at være undertrykkende og destruktive.

Queeraktivisme og queerteori

Queer Nations logo fra 1992

Af Alan MacDonald og Patrick Lilley.

Licens: Materialet er fri af ophavsret

Queer-begrebets aktivistiske og politiske rødder stammer fra USA i 1990’erne, hvor (især mandlige) homoseksuelle og transpersoner protesterede mod regeringens passivitet i forhold til aids-epidemien. De dannede gruppen ”Queer Nation”, der både krævede penge til forskning og behandling af hiv-smittede og overordnede forbedringer for ikke-heteroseksuelle og ikke-kønskonforme personer.

Sideløbende med den aktivistiske bevægelse opstod der i den akademiske verden en teoretisk retning under navnet ”queer theory” (på dansk: queerteori). Den undersøgte tidligere fortiede og tabuiserede forskningsspørgsmål ved på provokerende og radikal vis at sætte seksualitet og køn i centrum, typisk i forlængelse af og i dialog med kvinde- og kønsforskningen. Historisk fokuserede queerteorien på glemte og undertrykte emner, fx fortiede queerpersoner eller kanoniserede kunstneres oversete queer-kvaliteter. Sociologisk undersøgte queerteorien heteronormativiteten, blandt andet forestillingen om heteroseksualiteten som naturlig, oprindelig og universel.

I det nye årtusind inddrager sådanne undersøgelser typisk også etnicitet, klasse, race, funktionalitet og andre faktorer i bredere, såkaldt ”intersektionelle” analyser. Intersektionalitet har dermed i det seneste tiår suppleret eller ligefrem erstattet queerteori. Som et eksempel på en queerteoretisk knopskydning kan nævnes såkaldt crip-teori, hvor normer og forestillinger om mennesker med funktionsnedsættelse undersøges kritisk med værktøjer lånt fra klassisk queerteori.

Queerteori byggede oprindeligt på især den franske filosof Michel Foucaults analyser af seksualiteten som historisk konstruktion og på Judith Butlers provokerende tese om køn som performativ – noget, som individer gør og ikke mindst bliver gjort af. Butlers opfordring til ”gender trouble” (”kønsballade”) fik stor indflydelse på såvel akademiske som politiske niveauer. I dansk forskning ses queerteoriens indflydelse især inden for sociologi, historie, kønsstudier og litteraturvidenskab. Der er også set bestræbelser på at beskrive seksualitetens, herunder homo- og heteroseksualitetens, litteraturhistorie i Danmark.

I Danmark og Sverige er queer-begrebet stort set anvendt uoversat. Det gør, at den oprindelige provokerende medbetydning går tabt, ligesom ordets fikserbilledagtige tvetydighed forsvinder (”queer theory” kunne fx i stedet oversættes til ”perversteori” for at bevare begrebets provokative værdi). I Norge har man udviklet oversættelsen ”skeiv” (skæv), mens man i Tyskland møder begrebet ”quer” (”tværs”).

Queer i køn og seksualitet

Det moderne queer-begreb dækkede oprindeligt over andet og mere end homoseksualitet. Således var ikke alle homoseksuelle automatisk queer, ligesom begrebet i princippet var en åben invitation til alle, også personer med en heteroseksuel praksis, der ikke identificerede sig med gængse patriarkalske forståelser af køn, seksualitet og familieliv. Et ofte benyttet slagord var: ”Straight in the sheets, queer on the streets” (”Hetero på lagenerne, queer på gaderne”).

Ved at sætte spørgsmålstegn ved – og tilbyde alternativer til – fastlåsende forestillinger om køn og seksualitet blev queer en forløber for nye identitetsforståelser i det sene 1900-tal, fx nonbinære personer, der ikke opfatter sig selv – eller ønsker at blive tiltalt som – ”mand” eller ”kvinde”, “han” eller “hun”. Queer-tænkningen åbnede også for transaktivisme og transteori, som dog på flere punkter kom til at definere sig i delvis opposition til queeraktivisme og queerteori.

Andelen af queerpersoner i befolkningen

Talrige adfærdsundersøgelser efter 2000 har vist, at især yngre befolkningsgrupper er i bevægelse på det seksuelle og kønslige område. Det er tydeligt, at der i de yngste generationer foregår en aktiv genudforskning af seksualitetens og kønnets rammer og muligheder, og en del yngre mennesker forholder sig langt mere åbent og flydende til seksuelle og kønnede normer, udtryk og identiteter, end deres forældre og bedsteforældre.

I befolkningsundersøgelsen Projekt SEXUS, som indsamlede data i 2017-2018, så man, at ca. 8 % af 15-89-årige danskere identificerede sig som noget andet end heteroseksuelle, og blandt 15-24-årige kvinder opfattede mere end 15 % sig ikke som heteroseksuelle, men som homoseksuelle, biseksuelle, aseksuelle eller uafklarede/uden for kategori. I samme aldersgruppe opfattede 6,6 % af kvinder og 2,8 % af mænd sig selv som biseksuelle.

På kønnets område viste Projekt SEXUS, at godt 1 % af 15-34-årige danskere opfattede sig selv som ikke-ciskønnede, dvs. som transpersoner eller nonbinære. Denne andel var væsentligt højere blandt mennesker med en seksuel identitet som homo- eller biseksuel. Tankevækkende nok viste undersøgelsen også, at henved en femtedel af befolkningen som børn eller unge havde haft svært ved at leve op til omverdenens forventninger om “drengekøn” og “pigekøn”. Senere analyser har sågar peget på, at en sådan “køns-nonkonformitet” i barndommen eller ungdommen er forbundet med en betydelig overhyppighed af mental og seksuel mistrivsel senere i livet. Queer-strømningerne i visse dele af ungdomsmiljøet skal således ses på baggrund af de ganske stærke kønsnormer, som fortsat synes at eksistere i Danmark.

Det er ukendt, hvor mange danskere, der opfatter sig selv som queer, men der er næppe tvivl om, at en del yngre mennesker opfatter køn og seksualitet som et principielt uudtømmeligt mulighedsrum, der tillader en nysgerrig og eksperimenterende tilgang til disse aspekter af livet. For nogle er queer primært et personligt projekt, mens det for andre er tæt koblet til et mere principielt eller politisk opgør med normer, kassetænkning og hierarkier på kønnets og seksualitetens felt.

Queer som et bevidst åbent begreb

Queer udsprang af et ønske om bevægelighed, rummelighed og provokerende "modnormalitet", og begrebets fundamentale "uafgørlighed" var derfor en selvstændig pointe. Det var simpelthen hensigten, at man skulle være i tvivl om queer-begrebets præcise betydning, der løbende skulle defineres lokalt og pragmatisk i konkrete sociale eller politiske kontekster. Når begrebet undertiden anvendes som synonym med eller samlebetegnelse for LGBT+-personer, er det egentlig imod den oprindelige intention, hvor queer sås som et incitament til individuel og kollektiv nytænkning og eksperimenteren snarere end et nyt identitetspolitisk fundament. Det er måske uundgåeligt, men alligevel et tankevækkende paradoks, at et begreb, der konstrueres for at opløse og udfordre bestående kategoriseringer, selv løber risikoen for at ende som en kategori.

I det 21. århundrede er queer-begrebet blevet udfordret fra flere sider. Selvom queer oprindeligt var tænkt som en åben invitation til enhver kritiker af patriarkatet og heteronormativiteten, blev både teorien og aktivismen i praksis domineret af homoseksuelle, ciskønnede mænd. Mange transpersoner følte sig af samme grund marginaliseret af såvel feminismen som queeraktivismen, og man arbejdede derfor på at udvikle transpolitik og transteori som selvstændige felter. Også forholdet mellem feminismen og queerteorien har været – og er fortsat – et både teoretisk og praktisk-politisk spændingsfelt.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Køn og seksualitet

Christian Graugaard

Professor, læge, ph.d., Aalborg Universitet