heteroseksualitet

I den store befolkningsundersøgelse Projekt SEXUS fra 2019 identificerede 92 % af 15-89-årige danskere sig som heteroseksuelle, mens andelen af ikke-heteroseksuelle steg i de yngre aldersgrupper. Man så samtidig, at 13% af mænd og 27% af kvinder, hvoraf langt størstedelen identificerede sig som heteroseksuelle, mindst én gang havde oplevet seksuel tiltrækning mod en person af et andet køn end dem selv.

Betegnelserne heteroseksuel og homoseksuel tilskrives den østrig-ungarske forfatter Karl-Maria Benkert (på ungarsk Kertbeny, 1824-1882), der anvendte dem i et privat manuskript i 1868. Året efter kom de på tryk i en pamflet. På dette tidspunkt i historien satte den gryende sexologi et problematiserende fokus på ikke-heteroseksuelle følelser og handlinger, der i udgangspunktet blev betragtet som udtryk for sygdom eller degeneration. Heteroseksualitet blev, i forlængelse af næsten to årtusinders kristne verdenssyn, opfattet som det normale og neutrale, og den heteroseksuelle kernefamilie blev idealiseret som samfundets bærende søjle.

Op igennem 1900-tallet satte især homoseksuelle aktivister spørgsmålstegn ved heteroseksuelle idealer, privilegier og lovbestemmelser, også kaldet heteronormativitet. Kampen for medborgerskab for ikke-heteroseksuelle minoriteter har betydet, at tidligere tiders heteroseksuelle monopoler, fx på ægteskab, kernefamilieliv, forplantning og adoption, i vidt omfang er blevet brudt.

Samtidig har man i yngre generationer set, at flere identificerer sig som queer, hvilket betyder, at de forholder sig nysgerrigt udforskende eller kritisk til heteroseksualitet og hævdvundne heteronormer og -privilegier. Igennem årtier er der dog sket en betydelig mangfoldiggørelse af heteroseksualitet, hvilket gør variationsbredden i heteroseksuelle parforhold, følelser og udtryk langt større end i tidligere generationer.

• seksualitet