sexologi

Artikelstart

Sexologi er det videnskabelige studie af kønnet og kønslivet, scientia sexualis.

Ifølge den franske filosof Michel Foucault er sexologiens drivkraft "viljen til viden", hvorimod ars erotica, elskovskunst, er en søgen efter sandheden i selve den erotiske lyst. Mens ars erotica formodentlig er blevet dyrket til alle tider, opstod den naturvidenskabeligt baserede sexologi i Europa i sidste halvdel af 1800-tallet. Den østrigske psykiater Richard von Krafft-Ebing udgav i 1886 sit hovedværk, Psychopathia Sexualis, og kan betragtes som grundlægger af moderne sexologi.

Til trods for en betydningsfuld indsats huskes de fleste tidlige sexologer i dag kun af en mindre kreds. Det gælder neurologen Albert Moll (1862-1939), der udgav undersøgelser over homoseksualitet, barnets seksualliv og et omfattende værk om "libido sexualis"; hudlægen Iwan Bloch (1872-1922), der formulerede begrebet Sexualwissenschaft i 1908 og skrev om syfilis, prostitution, Marquis de Sade og om seksuel adfærd, samt den britiske læge Havelock Ellis, der 1897-1928 udgav syvbindsværket Studies in the Psychology of Sex. Magnus Hirschfeld huskes især som grundlægger af det første sexologiske institut i 1919, ikke for sine talrige publikationer og omfattende organisatoriske virksomhed. Disse og andre sexologers virksomhed fik via Freud indflydelse på den tidlige psykoanalyse. Afledt af sexologien opstod i første halvdel af 1900-tallet den europæiske seksualreformbevægelse (se seksualreform).

1930'ernes fascisme satte en midlertidig stopper for europæisk sexologis udvikling, og fokus skiftede til USA, især pga. Alfred Charles Kinseys og William Masters & Virginia Johnsons undersøgelser. Dog har ikke mindst Tyskland, Holland og i nogen grad de nordiske lande i tiden efter 2. Verdenskrig atter ydet væsentlige bidrag til sexologisk forskning og behandling.

Ved klinisk sexologi forstås praktisk eller anvendt sexologi, dvs. lægers og psykologers vejledning og behandling i forbindelse med seksuelle og samlivsmæssige problemer. WHO, Verdenssundhedsorganisationen, har i forlængelse af mellemkrigstidens seksualhygiejniske bestræbelser forsøgt at definere, hvad man skal forstå ved seksuel sundhed, og IPPF (International Planned Parenthood Federation) har lanceret begrebet seksuelle og reproduktive rettigheder. Begge bestræbelser kan antagelig have etiske, (køns)politiske og forebyggende implikationer.

Fra oprindelig at have været en overvejende lægeligt orienteret disciplin har sexologi udviklet sig til en bredere, internationalt orienteret, interdisciplinær videnskab med relation til en række humanistiske og sociale videnskaber samt jura, historie, kunsthistorie, antropologi, pædagogik m.m.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig