pride

Pride-bevægelsen i Danmark arbejder for at sætte fokus på og skabe bedre vilkår for seksuelle minoriteter og kønsminoriteter, særligt LGBT+-personer, det vil sige lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner, samt queers, aseksuelle og interkønnede personer.

Dette gør bevægelsen ved at afholde festlige optog, såkaldte prideparader, samt øvrige politiske, sociale og kulturelle aktiviteter, for eksempel fester, workshops, debatter og foredrag. I Danmark er den mest markante parade den årlige Copenhagen Pride Parade, der typisk afholdes i august sammen med en uges øvrige aktiviteter i den såkaldte Pride Week. Copenhagen Pride anslog, at 35.000 deltagere gik med i paraden i 2023, og cirka 250.000 mennesker var tilskuere langs paraderuten. I København afholdes også siden 2015 Winter Pride i februar, som dog kun består af arrangementer, ikke parade.

De senere år er aktivister i mange større og mindre provinsbyer i Danmark begyndt at afholde deres egen prideparade. I 2023 blev der afholdt prideparader i 17 byer. Prideparader afholdes derudover i Nuuk (siden 2010) og Tórshavn (siden 2005).

Den danske pride-bevægelse er en del af en international pride-bevægelse, der begyndte i New York City i 1970 og i dag har lokale grupper i mange lande i hele verden.

Pride-bevægelsen tager udgangspunkt i en parade, som LGBT+-personer afholdt i New York City i 1970 for at markere gadekampene ved LGBT+-baren Stonewall Inn på Christopher Street på Manhattan året forinden. Den 28. juni 1969 havde politiet ryddet baren, og gæsterne havde denne aften kæmpet imod, hvilket mundede ud i flere nætter med gadekampe mellem aktivister og politi.

Enkelte danske LGBT+-aktivister var til stede ved den første parade, og endnu flere læste om optøjerne i blade og magasiner. Dette førte til den første danske ’Christopher Street Liberation Day’, der blev afholdt den 27. juni 1971, hvor omkring 400 aktivister deltog. Paraden var arrangeret af Forbundet af 1948, der i dag hedder LGBT+ Danmark.

Forholdene i Danmark og USA for LGBT+-personer var meget forskellige. I USA var homoseksualitet kriminelt i de fleste stater, og politiet ryddede homobarer og arresterede gæsterne. Derudover havde mafiaen stor indflydelse på New York Citys natteliv, hvilket skabte problemer. Ingen af delene var tilfældet i Danmark, men budskabet om åbenhed, stolthed og modstand vakte også genklang i en dansk sammenhæng. Ved den første danske parade erklærede formanden for Forbundet af 1948 desuden, at paraden også handlede om at sætte fokus på andre grupper, der var under pres i samfundet, og at racisme i enhver form, også inden for egne rækker, burde bekæmpes.

Igennem 1970’erne blev paraderne afholdt i et samarbejde mellem Forbundet af 1948 og de nye bevægelser Bøssernes Befrielsesfront og Lesbisk Bevægelse. Markante venstrefløjspolitikere og -kunstnere blev inviteret som gæstetalere og optrædende.

Efterhånden som de alternative bevægelser blev mindre aktive, arrangerede Forbundet af 1948, omdøbt til Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, paraderne alene op igennem 1980’erne og 1990’erne. I 1996 blev København valgt som by for den årlige Europride, altså en fælles europæisk parade. For at dette kunne foregå så professionelt som muligt, blev en selvstændig organisation, Copenhagen Pride Associations (CPA), oprettet til at afholde begivenheden. Denne blev den hidtil største parade i Danmark. CPA gik efterfølgende konkurs og blev opløst. Året efter blev CPA erstattet af foreningen Mermaid Pride, der stod for afholdelse af paraden de følgende år. I 2004 skiftede organisationen navn til Copenhagen Pride, som den har heddet siden.

I 2021 afholdt Copenhagen Pride både WorldPride og EuroGames (i samarbejde med PAN Idræt) under titlen 'Copenhagen 2021' for over 100.000 deltagere og over 1800 atleter af 49 nationaliteter. Eventen havde daværende kronprinsesse Mary som protektor.

Prideparaderne har benyttet sig af forskellige symboler til at markere synlighed for LGBT+-personer og kampen for rettigheder og inklusion. Disse symboler indbefatter den lyserøde trekant, som homoseksuelle mænd blev tvunget til at bære i de nazistiske koncentrationslejre, og som aktivister tog på sig og benyttede som kampsymbol i 1970’erne og 1980’erne. Siden har det bøsse/lesbiske-tegn med to mandepiktogrammer og to kvindepiktogrammer flettet ind i hinanden været anvendt. De senere år er regnbueflaget i forskellige udformninger blevet bevægelsens markante symbol.

Siden 1970’erne har drag og delvis nøgenhed været markante indslag i paraden. Senere er forskellige former for BDSM- og fetichtøj, for eksempel lak, læder og latex, også blevet synlige indslag, ud over mere almindelig spraglet, farverig og karnevalistisk påklædning.

Indtil 1996 var denne farverige parade (med en efterfølgende fest) pridens eneste indhold, men siden 1996, og særligt siden København afholdt den internationale sportsbegivenhed World Outgames i 2009, har forskellige politiske, sociale og kulturelle arrangementer akkompagneret paraden.

Siden priden blev en selvstændig organisation i 1996 og også blev større og mere synlig, har den været udsat for forskellige former for kritik, både udefra og internt i LGBT+-miljøet. Udefra lyder kritikken oftest, at priden er for seksualiseret i sit udtryk. Andre kritiserer, at priden overhovedet finder sted i et land, hvor der er udbredt tolerance eller inklusion for LGBT+-personer allerede, og at arrangementet dermed sætter unødvendige skel op mellem mennesker.

Kritikken internt i LGBT+-miljøet har siden 1990’erne delt sig i to lejre. Den ene, mere konservative lejr kritiserer også det seksualiserede og outrerede udtryk i priden, som de ikke vil forbindes med og ikke mener vil føre til større tolerance eller inklusion. Den venstreorienterede kritik går ofte ud på, at priden er blevet kommerciel, heteronormativ og apolitisk og har glemt sine rødder i en voldelig opstand mod myndighederne.

Dette førte til alternative pride-arrangementer, der havde navne som SKAM, TAM og KLAM, der alle var et kritisk alternativ. Fra 2006 til 2015 blev det alternative og venstreorienterede Copenhagen Queer Festival afholdt diverse år. Siden 2018 har venstreorienterede aktivister afholdt den alternative Nørrebro Pride, der ud over kritikken for kommercialisme og normalisering har som hovedfokus, at pride bør være en kamp mod racisme, både indadtil i LGBT+-miljøet og udadtil. Nørrebro Pride har udviklet sig til en separatistisk bevægelse, der kun er for ikke-hvide queers, eller hvor hvide bliver tildelt en sekundær position.

• LGBT
• queer
• LGBT+ Danmark