Drag, mand, som ifører sig kvindelig beklædning i forbindelse med sceneoptræden (dragshow).

Faktaboks

Etymologi
Ordet drag kommer af engelsk slang drag 'dametøj båret af mænd' og sjældnere 'herretøj båret af kvinder'.

Dragkulturen er overvejende udviklet af homoseksuelle mænd og præges ofte af farvestrålende kostumer og karikeret, ekstravagant fremfærd. Den såkaldte Frøken Verden-konkurrence på Christiania var tidligere den største og mest spektakulære dragbegivenhed i Danmark.

Betegnelsen kan også anvendes om selve det benyttede kostume.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig