Nuuk

Nuuk Kommune. Nuuk ligger yderst på et næs, men omfatter efterhånden også det bagved liggende Nuussuaq. Centralt i bycentret ligger de store boligblokke på Store Slette. Foran blokkene på Radiofjeldet (tv.) ligger kolonihavnen, som var bycentrum i kolonitiden. Bag byen ligger fjeldene Store og Lille Malene, og i baggrunden tv. ses byens vartegn, Sermitsiak. Fotografi fra 1997.

.

Nuuk. Grønlands domkirke.

.
.

Artikelstart

Nuuk er Grønlands hovedstad. Byen har 18.000 indb. (2021). Tidligere var Nuuk hovedby i Nuuk Kommune, der fra 2009 indgår i Kommuneqarfik Sermersooq.

Faktaboks

Etymologi
Navnet Nuuk kommer af grønlandsk nuuk 'pynten, næsset'; tidligere kaldet Godthåb på dansk.

Nuuk er langt den største by i Grønland og har på de fleste områder en helt dominerende stilling. 33 procent af Grønlands befolkning og 50 procent af den befolkning, der er født uden for Grønland, bor i Nuuk. Her findes selvstyrets mange afdelinger, og halvdelen af Grønlands offentligt ansatte bor i Nuuk. 60 procent af byens arbejdsstyrke er beskæftiget i offentlig og privat service; mange af dem er danskere. Selvom offentlig virksomhed dominerer, spiller fiskeriet også en væsentlig rolle. Næsten halvdelen af den grønlandske fiskerflåde har hjemsted i Nuuk.

Byen vokser støt; nyere byudvikling foregår især i forstæderne Nuussuaq og Eqalugalinnguit og den nyere bydel Qinngorput. Men også i den indre by bygges nyt, således Grønlands første "skyskraber", det 12 etagers høje boligtårn på Jagtvej og en række store punkthuse oven for Kolonihavnen.

Den isfri del af det store areal er præget af vidtstrakte fjordsystemer, hvoraf især Nuup Kangerlua, Godthåbsfjorden, udnyttes til lystfiskeri, jagt og fritidssejlads. Landskabet er præget af ældgammelt grundfjeld; her findes nogle af verdens ældste bjergarter. Rundt om Nuuk ligger flere fjeldtoppe som kendemærker for byens befolkning: Store Malene (Ukkusissaq, 790 m), Lille Malene (Quassussuaq, 420 m) og 20 km mod nordøst byens vartegn, Sermitsiaq (1210 m), på en ø i fjorden.

Nuuks lange historie sætter sit præg på bybilledet, især omkring Kolonihavnen med mange bygninger fra kolonitiden. Her ligger Hans Egedes Hus fra 1728, Grønlands Nationalmuseum og Arkiv og Vor Frelsers Kirke, Grønlands domkirke, fra 1849. Lidt mod nordøst præger seminariets karakteristiske bygninger billedet og på sydkysten den gamle missionsstation Ny Herrnhut, som nu er kontor for ombudsmanden i Grønland. Også nyere bygningsværker sætter positivt præg på bybilledet: Kulturhuset Katuaq fra 1997 og svømmehallen Malik fra 2003.

I 1721 anlagde Hans Egede den første koloni i Grønland på en ø ved nordsiden af Godthåbsfjordens munding, som han kaldte Håbets Ø. I 1728 flyttede han kolonien til dens nuværende sted, som ved en gudstjeneste den 29. august samme år blev indviet og kaldt Godthåb. I fjordkomplekset findes mange ruiner fra nordboernes Vesterbygd.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig