Plantemedicin, fytomedicin, midler med indhold af plantedele, planteekstrakter eller isolerede rene plantestoffer til sygdomsbehandling eller -forebyggelse. Handelsvarer med indhold af planter kan i Danmark kategoriseres som lægemidler, naturlægemidler (se naturmedicin) eller kosttilskud.

Et eksempel på et lægemiddel med indhold af et plantestof er Taxotere®, som indeholder taxol fra barken af et californisk takstræ (Taxus brevifolia). Det anvendes ved kemoterapi af bryst- og lungekræft og virker ved at fastfryse tenstrukturen under celledeling, hvorved en kræftsvulsts vækst bremses.

Et andet eksempel er Artesunat®, som fremstilles af kinesisk malurt (kinesisk bynke, Artemisia annua), der i århundreder har været brugt inden for traditionel kinesisk medicin til behandling af malaria og andre febersygdomme. Det aktive stof opnås ved videresyntese af det naturligt forekommende artemisinin, der kemisk er en sesquiterpen. Stoffet er strukturelt forskelligt fra hidtil kendte malariamidler, og der er håb om, at malariaparasitten vanskeligere udvikler resistens mod dette stof end mod kinin og lignende malariamidler. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har anbefalet, at Artesunat ikke bruges til forebyggelse, men kun til behandling af patienter angrebet af resistente stammer af malaria for ikke at medvirke til udvikling af resistens. Kinin er et alkaloid udvundet af kinabark og er et af de tidligst renfremstillede lægemiddelstoffer fra planter.

Taxol blev opdaget ved massescreening af et stort antal planteekstrakter for deres virkning på kræftceller, mens artemisinin blev testet som malariamiddel på baggrund af stamplantens traditionelle anvendelse. De to eksempler repræsenterer to forskellige strategier i farmakognostisk forskning (se farmakognosi).

Mange lægemiddelstoffer kan ikke fremstilles syntetisk i et rentabelt omfang, men kun på basis af plantestoffer. Dette gælder bl.a. lægemidler fremstillet af opium, fx kodein og morfin, og lægemidler fremstillet af planter fra natskyggefamilien, fx atropin og scopolamin. Steroider, der bruges til p-piller og kortisonpræparater, er fremstillet af fytosteroler udvundet fra sojaolie.

Generelt er plantestofferne af meget variabel kemisk struktur, og ofte så kompliceret, at det næppe havde været muligt at udtænke dem ad rationel vej. Derfor er planteverdenen en stadig kilde til nye stoffer for den farmaceutiske industri. Også i Danmark arbejdes der med udvikling af lægemidler fra planter.

En stor del af verdens befolkning er helt eller delvis afhængig af plantemedicin som eneste mulighed for behandling. Der udføres derfor i WHO-regi et stort arbejde for at sikre tilgængeligheden af disse planter og for at dokumentere deres effekt og uskadelighed. Dette kan skabe konflikt med industrielle interesser, hvor patentrettigheder er afgørende for investering i udviklingsarbejdet.

Der har været afholdt flere internationale konferencer, hvis mål har været at sikre såvel planternes fortsatte eksistens som de oprindelige folks ret (intellectual property right) til udnyttelse af egne resurser. Bevaring af den traditionelt overleverede viden om planternes brug er lige så vigtig som bevaring af truede plantearter af medicinsk interesse.

Se også lægeplanter.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig