Steroider, meget omfattende gruppe af naturligt forekommende og syntetiske stoffer, der alle har en karakteristisk ringstruktur og grundskelettet 1,2-cyclopentanoperhydrofenantren (gonan).

Faktaboks

Etymologi
Ordet steroid kommer af gr. stereos 'fast' og -id'.

Der kendes flere hundrede tusinde forskellige steroider, og en lang række er naturligt forekommende i planter (phyto-steroider) og dyr (zoo-steroider). Til phyto-steroiderne hører hjerteaktive glykosider (fx digitalisglykosider), ergosterol (et forstadium til D2-vitamin), solanumalkaloider (det giftige indholdsstof i grønne kartofler) og en lang række saponiner (stoffer med sæbelignende virkning) som fx ginsenosider (fra ginseng). Zoo-steroiderne omfatter en række vigtige grupper som galdesyrer, binyrebarkhormoner, kønshormoner og kolesterol.

Steroider er biokemisk beslægtede med terpener og carotenoider, idet deres biosyntese sker fra acetylcoA. Stereoisomerien (se isomeri) spiller en væsentlig rolle for stoffernes biologiske virkninger.

Biokemi

Kolesterol er det dominerende steroid i den dyriske organisme. Det findes i betydelige mængder i alle celler, i deres membraner og i blodplasma og er desuden modersubstrat for syntesen af de øvrige steroider, bl.a. binyrebarkhormoner, kønshormoner samt pro-vitamin-D.

Steroidhormonerne og D-vitamin har generelt den samme cellulære virkningsmåde. De passerer pga. deres fedtopløselighed forholdsvis nemt dyriske cellemembraner, hvorefter de i målcellens cytoplasma bindes til et receptorprotein. Hvert steroidhormon eller D-vitamin har sin egen receptor. Steroid-receptor-komplekset bindes herefter i cellekernen til specifikke områder af DNA, hvorved forskellige geners aktivitet reguleres. Hvert steroidhormon eller D-vitamin regulerer således bestemte gener.

Anvendelse og fremstilling

Steroide hormoner finder udbredt anvendelse i sygdomsforebyggelse og -behandling. Siden opdagelsen i 1949 af binyrebarkhormonet kortisons markante virkning ved kronisk leddegigt samt ved talrige andre sygdomstilstande, bl.a. mod allergi, har forbruget af steroider været i stærk vækst. Denne udvikling er blevet forstærket af p-pillen, hvis aktive bestanddele udgøres af østrogene og gestagene steroidhormoner, hunlige kønshormoner. Derivater af androgener, de hanlige kønshormoner, anvendes som muskelopbyggende stoffer og kan give skader (se anaboliske steroider). Se også binyrebarkhormoner.

Den tekniske fremstilling af steroide hormoner sker oftest halvsyntetisk med udgangspunkt i naturligt forekommende, let tilgængelige steroider, fx stofferne diosgenin (fra rødderne af en mexicansk yamsart), stigmasterol (fra sojaolie) og kolesterol (fra bl.a. hjerne- og rygmarvsvæv). Udgangsmaterialerne omdannes til de ønskede produkter ved kemiske og mikrobiologiske processer. Således omdannes diosgenin ved en enkel og billig kemisk firetrinsproces til progesteron, hvis derivater er af stor betydning som bestanddel af svangerskabsforebyggende midler. Enkelte steroide hormoner fremstilles helsyntetisk.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig