Atropin, farveløst, krystallinsk stof (C17H23NO3) med smp. 115 °C, den optisk inaktive (racemiske) blanding af de to former af hyoscyamin. Atropin anvendes som lægemiddel ved sygdomme med langsom puls, Parkinsons sygdom og til hæmning af spytdannelsen før anæstesi. Atropin anvendes desuden i øjendråber ved flere øjensygdomme, idet det medfører udvidelse af pupillen. Dette fører utilsigtet til, at evnen til at se skarpt på tæt afstand (akkommodation) svækkes. Atropin bruges desuden som modgift ved forgiftninger med bladan og nervegasser. Ved atropinforgiftning ses talebesvær, feber og rødblussende hud; større doser kan medføre hallucinationer og bevidstløshed.

Faktaboks

Etymologi
Ordet atropin kommer af latin Atropa belladonna 'galnebær' og -in.

Atropin er et alkaloid, der ligesom hyoscyamin og scopolamin kan udvindes af bulmeurt, galnebær og pigæble, der alle tilhører natskyggefamilien. Virkningen af atropin beror på, at det blokerer signalstoffet acetylcholins virkning i det parasympatiske nervesystem, dvs. i dele af centralnervesystemet, i glat muskulatur og i visse kirtelceller.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig