Santiago de Compostela er mål for katolske pilgrimme og andre, der rejser i de middelalderlige pilgrimmes spor. I middelalderen var byen med apostlen Jakobs grav et af de største kristne valfartssteder. Hjemvendte pilgrimme bar ofte en stor påsyet muslingeskal, ibsskal, i deres dragt. Fra Danmark varierede pilgrimmene gerne deres rute på udrejse og hjemrejse, således at vigtige katedraler og hellige steder kunne besøges undervejs.

.

En pilgrim med vadsæk, vintertøj med hætte, stav og bylt. Tryk fra 1450.

.
Japanske pilgrimme
Japanske pilgrimme iført den traditionelle dragt med stav, som symboliserer Kukai selv.

En pilgrimsfærd er en rejse, som foretages af en pilgrim til et helligsted. Stedet kan fx være et tempel, en helgengrav, et helligt bjerg, en hellig kilde, eller et sted med et relikvie. Formålet med rejsen kan være bod, bøn eller helbredelse.

Faktaboks

Også kendt som

valfart

Pilgrimsfærd kan anskues som en langstrakt overgangsrite, hvor den valfartende udskilles af sit vante miljø, gennemfører en farefuld færd, når sit mål og vender tilbage med højere status.

Pilgrimmens rejse

Karakteristisk er det, at rejsen kan gå i en hellig persons fodspor, således at pilgrimmen imiterer dennes trængsler og forløsning. Fx er muslimers pilgrimsfærd (hajj) til Mekka en imitation af Muhammeds færd, der igen efterligner begivenhederne på Abrahams tid.

Pilgrimmen, den valfartende, kan rejse alene eller sammen med andre. Han eller hun er typisk iklædt en bestemt dragt, udstyret med pilgrimsstav, iagttager en række rituelle regler og lever renset og asketisk under færden. Ofte er der en række stationer af stor religiøs betydning undervejs til målet.

Jerusalem som valfartsmål

Jerusalem er et centralt valfartsmål for jødedom, kristendom og islam. Mens templet stod, var det mål for jødiske pilgrimme under store valfartsfester; i nutiden er Grædemuren målet for jøder, og begrebet alijah ('opstigning') er stadig knyttet til Jerusalem som hellig by. Tidligt i kristendommens historie opstod en tradition for rejse til Det Hellige Land med Gravkirken og Via Dolorosa i Jerusalem som markante stationer.

For muslimer er al-Aqsa-moskéen i Jerusalem det tredjevigtigste valfartsmål (efter Mekka og Medina).

Vigtige kristne valfartssteder

Inden for kristendommen i øvrigt er andre vigtige valfartsstæder Rom med apostlen Peters grav, Santiago de Compostela i Spanien, Lourdes i Frankrig og Guadalupe i Mexico. I Nordens middelalderlige historie har Knud den Helliges grav (Odense), Olav den Helliges grav (Nidaros, Trondheim) og den hellige Birgittas grav (Vadstena) været betydningsfulde valfartsmål.

Hinduismens og Buddhismens valfartssteder

Hinduismen har et stort antal pilgrimsmål over hele det sydasiatiske subkontinent, bl.a. adskillige byer ved den hellige flod Ganges. Buddhistiske pilgrimme valfarter bl.a. til lokaliteter, der knytter sig til Buddhas levned, fx Bodh Gaya, hvor Buddha fandt oplysningen. Sri Pada (Adam's Peak) på Sri Lanka er rejsemål for hinduer, buddhister og muslimer.

Pilgrimsfærd i japanske religioner

Gennem historien har pilgrimsfærd spillet en stor rolle i japanske religioner. Mest kendt udenfor Japan er den buddhistiske Shikoku-pilgrimsfærd med besøg i 88 templer i Kukais fodspor, en rejse der slutter med besøg på Koya-bjerget, hvor samme Kukai ligger i evig søvn, ifølge traditionen.

Mange andre buddhistiske pilgrimsfærd findes også, og inden for shinto er Ise med Amaterasus helligdom den vigtigste, også i vore dage. Da helligdommene blev fornyet i 2013, valfartede hundredtusindvis af japanere dertil. Dog ikke noget i sammenligning med de store valfarter i Tokugawa-tiden i begyndelsen af 1800-tallet, som tiltrak millioner af pilgrimme. Tidens strenge rejseregler udenfor hjemegnen kunne ophæves, hvis personen ønskede at rejse til Ise. Mange, også kvinder, benyttede sig af muligheden.

Den metaforiske pilgrimsfærd

Begrebet pilgrimsfærd bruges også metaforisk om livet som en rejse med hellige stationer undervejs, udfoldet litterært fx i John Bunyans allegoriske roman The Pilgrim's Progress (1678-84). Det har tillige været brugt om den moderne, rodløse, ateistiske "pilgrim" i 1900-tallet, der har længslen tilbage i sig, men ikke noget mål (Pär Lagerkvist: "At være et menneske vil sige at hungre efter noget, der ikke findes").

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig