Lourdes er en by i Sydfrankrig ved foden af Pyrenæerne, 130 km sydvest for Toulouse; byen har ca. 14.600 indb. (2013).

Efter at den 14-årige Bernadette Soubirous i 1858 mente at have set Jomfru Maria ved en grotte nær byen, blev Lourdes et valfartssted kendt for mirakler. I 1905, da over 2000 helbredelser hævdedes at have fundet sted, anerkendtes Lourdes af paven, og i 1933 blev Bernadette kanoniseret. Der afholdes 60 messer daglig. Det anslås, at over 200 mio. mennesker har besøgt byen. Den romerskkatolske kirke har anerkendt 69 helbredelser som mirakuløse.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig