Nitratradikalet (NO3) hører til kvælstofoxiderne. Det er endvidere en gas, som spiller en vigtig rolle for nattens kemi i den nederste del af atmosfæren (troposfæren). Betydningen af nitratradikalet er særlig stor i den forurenede atmosfære, fx i et bymiljø, hvor der udledes kvælstofoxider fra forbrændingskilder.
Nitratradikalet spiller i central rolle i natkemien i den forurenede atmosfære, fx som her i den bynære atmosfære tæt ved storbyen Thessaloniki i Grækenland. Af Ole Hertel.
Begrænset anvendelse
nitratradikal
Nitratradikalet spiller en central rolle i natkemien. 1. Nitralradikalet (NO3) dannes i reaktion mellem kvælstofdioxid (NO2) og ozon (O3). 2. Det reagerer med diverse kulbrinter. 3 og 4. I dagtimerne spaltes det af sollys. 5. Dinitrogenpentoxid (N2O5) er et vigtigt reservoir for nitratradikalet. 6. Tæt på forbrændingskilder (fx trafik) fører reaktionen med kvælstofmonooxid til et betydeligt tab af nitratradikalet.
Dannelse og nedbrydning i atmosfæren
Der er ingen kilder til direkte udledning af nitratradikalet, som alene dannes i kemiske reaktioner i atmosfæren. Her dannes det ved en kemisk reaktion mellem kvælstofdioxid (NO2) og ozon (O3) i den nederste del af atmosfæren (troposfæren). Dannelsen af nitratradikalet sker både i dag- og nattetimerne, men om dagen nedbrydes (spaltes) det hurtigt af sollyset (ved lys med bølgelængde under 680 nanometer).
Dinitrogenpentoxid (N2O5) kan fungere som en reservoirkomponent for nitratradikalet og derigennem spille en vigtig rolle for både koncentration og opholdstid af nitratradikalet i den nederste del af atmosfæren.
Betydning for kemi om natten i troposfæren
Nitratradikalet spiller en central rolle for natkemien i den forurenede atmosfære. Fotoet er taget fra en cafe Thessaloniki i 2010. Billedet viser det travle havneområde i aftentimerne.
Nitratradikalet indgår i et stort antal kemiske reaktioner i atmosfæren, hvor det bl.a. medvirker til oxidering (iltning) af en lang række organiske forbindelser. Eksempelvis reagerer nitratradikalet med en lang række kulbrinter.
Det spiller bl.a. en vigtig rolle i forbindelse med nedbrydningen af dimetylsulfid (CH3SCH3), som udledes fra havet i den forurenede atmosfære, fx den bynære kystzone. Samtidig spiller dannelsen af nitratradikalet en rolle for levetiden af kvælstofdioxid.
Koncentration i atmosfæren
Koncentrationen af nitratradikalet er størst i en forurenet atmosfære i områder tæt på forbrændingskilder; sådanne kilder kan fx være biltrafik og industri i et byområde. I den nederste del af atmosfære i nattetimerne kan nitratradikalet være til stede i koncentrationer fra få pptv i ren atmosfære langt fra kilder til op til 50-100 pptv i den forurenede atmosfære i fx et bymiljø. Koncentrationen af nitratradikalet afhænger af mængden af ozon og kvælstofoxider, som danner radikalet, men også de andre gasser i atmosfæren, som radikalet reagerer med.
I den nederste del af atmosfæren er der typisk ca. 2,5 × 1019 molekyler per kubikcentimeter (hovedsagelig i form af frit atmosfærisk kvælstof (N2) og frit atmosfærisk ilt (O2)). Det betyder, at en koncentration på 1 pptv svarer til ca. 1,25 milliarder molekyler per kubikcentimeter.
Læs mere i Den Store Danske
- luftforurening
- kemiske reaktioner
- introduktion til gasser som luftforurening
- kvælstofoxider
- koncentration og udledning
- kvælstofmonooxid og kvælstofdioxid
- salpetersyre
- salpetersyrling
- dinitrogenpentoxid
- lattergas
- peroxyacetylnitrat (PAN)
- biogene svovlforbindelser
- dimetylsulfid (DMS)
- metansulfonsyre (MSA)
- metansulfinsyre (MSEA)
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.