En reservoirkomponent er en forbindelse (gas eller partikel), der kan fungere som et midlertidigt "lager", det vil sige en slags midlertidig opbevaring af en anden forbindelse. Begrebet lader sig nok bedst forklare gennem nogle eksempler.

Et eksempel er PAN (peroxyacetylnitrat, CH3COONO2), som dannes ved reaktion mellem peroxyacetylradikal (CH3COO) og kvælstofdioxid (NO2). Stiger temperaturen i atmosfæren, så vil PAN gå i stykker, og de to oprindelige komponenter gendannes. Derfor kan PAN betragtes som en reservoirkomponent for kvælstofdioxid.

Et andet eksempel er dinitrogenpentoxid, som dannes ved reaktion mellem kvælstofdioxid og nitratradikal (NO3). Denne reaktion indgår som et vigtig element i natkemien i atmosfæren, og dinitrogenpentoxid fungerer på denne måde som reservoirkomponent for nitratradikalet; nitratradialet som spiller en helt central rolle for nattens kemi.

Læs mere i Den Store Danske:

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig