Knoldplanter er nytteplanter, der lagrer den stivelse, de danner ved fotosyntesen, i underjordiske stængelknolde eller opsvulmede rødder.

Eksempler på knoldplanter

Stængelknolde af kartoffel (Solanum tuberosum), der tilhører natskyggefamilien (Solanaceae). Sorten hedder ’Sarpo Mira’.

I Danmark kendes bl.a. sukkerroe, rødbede og kartoffel, mens maniok, batat og yams er vidt udbredt i troperne.

Anvendelse

Knoldplanters høje stivelsesindhold er en god kilde til kalorier. Derfor er de populære som basisfødevarer.

I områder, hvor kosten traditionelt har bestået mest af knoldplanter, har man spist mange forskellige. Det gælder bl.a. i Andesbjergene, hvor man foruden kartoffel også har spist knoldene af ahipa, arracacha, maca, mashua, mauka, oca, ulluco og yacon.

Alle disse knoldplanter tilhører hver sin plantefamilie. Ahipa, der også kaldes Andes yamsbønne (Pachyrhizus ahipa) tilhører fx ærteblomstfamilien. Den binder luftens kvælstof i bakterieknolde, som desuden giver rodknoldene et højt proteinindhold. En anden yamsbønne, Pachyrhizus erosus, der stammer fra Mexico, er genstand for et intensivt forædlingsarbejde på grund af sit høje proteinindhold.

I områder, hvor en enkelt knoldplante er hovednæringsmiddel, vil befolkningen ofte få for lidt protein i føden. Spiser man mange forskellige knoldplanter, kan man derimod spise varieret, selvom knoldene mest indeholder stivelse.

En varieret kost anbefales i de officielle kostråd.

Formering

Knoldplanter kan ofte formeres vegetativt, hvilket letter dyrkningen, fx via stængelknoldene hos kartoffel eller ved hjælp af de overjordiske stængelstykker hos planter med rodknold, bl.a. maniok.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig