Knold, opsvulmet plantedel, fx stængel (stængelknold) eller rod (rodknold). Knolde indeholder oplagsnæring, der er opbygget i en vækstsæson og fortrinsvis bruges til tidlig vækst og blomstring i den følgende sæson.

Hos bl.a. vorterod er hele roden omdannet til en afrundet rodknold, mens fx georginer, rødbeder og majroer desuden har en lang smal del, der optager vand. Sidstnævnte rodknold betegnes også ammerod.

Stængelknolde er oftest underjordiske; det gælder fx de korte, næsten kuglerunde knolde hos krokus og gladiolus samt de mere langstrakte knolde, der sidder for enden af tynde, underjordiske stængler hos kartoffel og jordskok.

En knold kan også dannes af kimstænglen, hypokotylknold, fx hos radise og erantis, eller af både rod, stængel og kimstængel, fx hos sukkerroe og selleri. Se også knoldplanter.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig