Knoldselleri.

.

Bladselleri.

.

Bladselleri.

.

Selleri.

.

Selleri er en toårig urt i skærmplantefamilien, hjemmehørende langs kysterne i Europa, Nordafrika og Asien. I Danmark vokser vild selleri på strandenge og i strandsumpe, bl.a. i den sydlige del af landet. Planten er rig på æteriske olier, der giver en karakteristisk lugt og smag.

Faktaboks

Etymologi
Ordet selleri kommer af norditaliensk dialekt seleri, pluralis af selero, af græsk selinon, samme ord som seline.
Også kendt som

Apium graveolens, vild selleri

Vild selleri er en stamform til de to dyrkede varieteter: den mildt smagende bladselleri (blegselleri, Apium graveolens var. dulce), hvis bladstilke bruges som grøntsag, samt knoldselleri (A. graveolens var. rapaceum), der er en mere skarptsmagende variant, hvor roden og den nedre del af stængelen er opsvulmet til en knold, der kan spises.

Historie

Bladselleri blev udviklet som grønsag i Italien i 1600-tallet og blev i løbet af 1700-tallet udbredt, især til England og Frankrig. I Danmark har selleri været kendt fra omkring år 1900, men blev først almindelig i 1960'erne. Knoldselleri har været kendt og brugt i Danmark og Centraleuropa siden 1700-tallet, men blev først almindelig i det følgende århundrede.

Selleri i madlavning

Knoldselleri bruges som suppeurt og som grønsag, kogt eller stegt, som garniture eller hors d'œuvre (céleri en rémoulade). Tørret ekstrakt, sellerisalt, anvendes som krydderi.

Bladselleri, som undertiden bleges, serveres rå til ost, som snack og i salat, fx i waldorfsalat. Avendes desuden varm braiseret, gratineret, kogt eller stuvet. Bladselleri kan også indgå puréret i supper og saucer.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig