radise

Radise.

.

Artikelstart

Radise, Raphanus sativus, knolddannende grøntsag i korsblomstfamilien med hvide blomster og stivhårede, lyreformede blade, der sidder i roset. Radise dyrkes pga. knolden, som hovedsagelig består af den opsvulmede kimstængel, hypocotylknold, der kan være rund og af størrelse som et kirsebær til aflang, indtil 6-7 cm.

Faktaboks

Etymologi
Ordet radise kommer via fr. radis af lat. radix 'rod'.

Hos de større radise-varieteter, japanræddike (R. sativus var. acanthiformis) og ræddike (R. sativus var. niger), dannes de op til 60 cm aflange knolde af såvel kimstængel som kimrod og pælerod, med vekslende rodandel blandt de forskellige sorter. Knoldens indre består af sprødt, hvidt parenkym-væv med en ydre, sekundær overhud af næsten samme konsistens. Overhuden er hvid, rød eller tofarvet hos radiser, hvid til grønlig hos japanræddiker og hvid, rød, brunlig eller sort hos ræddiker.

Knoldene er rige på C-vitamin og har en mere eller mindre skarp smag, der skyldes indholdet af sennepsolier; de anvendes rå som tilbehør eller som snittede grøntsager.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig