Smørrebrød er et stykke smurt brød med pålæg. I ældre tid blev det alene serveret som mellemmåltid, og smørrebrød havde ikke høj status. I løbet af 1900-tallet blev smørrebrød almindelig til dagens andet hovedmåltid, det midt på dagen, ofte medbragt fra hjemmet i form af en madpakke.
smørrebrød
Fritz Syberg. Smørrebrødet, et af Danmarks bidrag til den internationale kogekunst, er elsket af alle og løftet til parnashøjde i Johs. V. Jensens hyldest (1901), som maleren Fritz Syberg har ladet sig inspirere af (1906): Nu har jeg det godt./ Der staar fire blomstrende Stykker Smørrebrød for mig./ Først spiser jeg et med Æg og Sild —/ O Anelsen om Svovlbrinte og om Jodlugt fra Havets Tangskove!/ Derpaa sætter jeg Tand i et ungt og skært Stykke med Steg,/ og her fordyber det Smagen, at jeg tier./ Rullepølsens Bouquet af Faar og af oliedryppende Maskiner, Væverier, udvider mit Velbefindende./ Osten knytter Stemningen af Forraadnelse og rygende Elskov sammen i mit Hjærte.
Smørrebrød.
Det højtbelagte smørrebrød
En særlig dansk udgave er det pyntede, højt belagte smørrebrød. Det går tilbage til 1880'erne, og pioneren er Oskar Davidsen. Det videreudvikledes i begyndelsen af 1900-tallet og blev en yndet servering især ved sammenkomster uden for hjemmet fx i foreninger, efter kort- eller billardspil, teater og koncerter og lignende. Det fine smørrebrød er et udpræget udemåltid, tilberedt i professionelle køkkener af smørrebrødsjomfruer eller kokke. På restauranter er de forskellige stykker opført på en smørrebrødsseddel, hvor gæsten krydser af og samtidig anfører, om det skal være på rugbrød, surbrød eller franskbrød. Smørrebrødssedlen blev lanceret i 1883 på Nimbs restaurant i Tivoli. Efterhånden vandt smørrebrød også indpas i private hjem, ofte leveret fra smørrebrødsforretninger eller viktualiehandlere.
I det danske køkken
Smørrebrød afspejler sin oprindelse i det danske køkken fra slutningen af 1800-tallet, fx kombinationer som flæskesteg med rødkål, æbler og svesker, sprængt oksebryst med pickles og peberrod, rullepølse med løg, sky og rå løg og leverpostej med rødbeder eller syltede agurker. Andre klassikere er røget ål med røræg, røget sild med rå æggeblomme, purløg og radiser, tatar med rå æggeblomme, løg og kapers, roastbeef med stegte løg og asie, skinke eller sprængt kalvetunge med italiensk salat, marineret sild, fiskefilet med remoulade, fersk røget laks, friske fjordrejer på surbrød, gammel ost med fedt, sky og et stænk rom, og dyrlægens natmad (en skive rugbrød med leverpostej, saltkød og sky).
Smørrebrødets genopblomstring
Fra slutningen af 1960’erne gled smørrebrødet ud som festmad til fordel for enten det store kolde bord eller ost og rødvin. Smørrebrød og smørrebrødsjomfruer var ikke i kurs hos tidens gastronomer, men smørrebrødet overlevede, og det fik en genopblomstring i de mange frokostrestauranter, der skød op i 1980'erne. Ved årtusindeskiftet er smørrebrød kommet på mode, og der eksperimenteres med fornyelse af traditionen, hvor innovative kokke er begyndt at udvikle og genopfinde smørrebrødet.
Smørrebrød er nævnt som et emne til en dansk nationalret, og ved en "folkeafstemning" i 2014 om denne ære fik smørrebrødet næstflest stemmer.
Smørrebrødskulturen trives især i de specielle frokostrestauranter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.