Vollerslev Kirke

De romanske kirker blev bygget af natur- og teglsten, og i Vollerslev er kirken opført i teglsten.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu i brug om end i omdannet form, mens norddøren er muret til. Hver af skibets langmure har haft to små romanske vinduer.

Kirkens tilbygninger er opført i den gotiske stil, som er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

Våbenhuset og tårnet er angiveligt de ældste tilbygninger, og de har begge gotiske dekorationer på taggavlene med kamtakker og højblændinger. Tårnet har mod alle verdenshjørner to fladbuede glamhuller til klokkernes lyd.

I den sengotiske periode omkring år 1500 eller lidt senere rev man i Vollerslev Kirke den romanske kirkes østlige gavl og koret ned og opførte det nuværende langhuskor. Dets gavl er muret i bælter af teglsten og kridtsten.

Kirken er i det indre hvidkalket med udførlige, kalkmalede dekorationer.

Kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke. I apsissen er der dog bevaret et halvkuppelhvælv fra den tidligere, romanske periode.

I koret står der en romansk døbefont af granit. Den har en firkantet kumme, hvilket er en skånsk form, som er meget ualmindelig på Sjælland. Nederst på kummen er der på hver side et svagt fordybet halvcirkelfelt med en lille skive i relief og på hjørnernes nedre del er der profilerede bånd kaldet rundstave. Døbefontens firkantede fod er profileret med en rundstav mellem skråkanter.

Altertavlen har to malerier. Det store i midten viser hyrdernes tilbedelse og er udført af T.G. Wegener (usigneret og udateret), mens det på toppen afbilder himmelfarten. Disse malerier er angiveligt fra 1700-tallet. De fire statuer af evangelisterne, der står i nicher på vingerne og andre detaljer, er resterne af en ældre altertavle fra 1597.

Prædikestolen fra 1613 er vist af Engelbert Chastensen. Den har i fagene paneler med malede krukker med blomster og blade. På hjørnerne står der figurer, der forestiller evangelisterne, men Johannes mangler.

I og omkring kirken er der seks gravsten fra perioden 1577-1691. Den ældste står nu i våbenhuset, og den har et midterfelt, der flankeres af korintiske søjler og krones af en halvroset mellem to spir. I portalfeltet i midten er der fire våbenskjolde.