Vissenbjerg Kirke

Den oprindelige kirke blev opført i den romanske periode i granit. Af den er kun bevaret skibet, hvis murværk indgår i det nuværende langhus mure. I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Den tilmurede norddør kan skimtes i murværket, men syddøren er der ingen spor af.

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Om- og tilbygningerne er opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

Kirkens tårn kan være opført i 1475-1480 i den gotiske periode. Dets taggavle er prydet med en helstøbt dekoration af blændinger og savskifter, hvor teglstenen er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad.

Et våbenhus foran tårnets syddør blev opført umiddelbart efter fuldførelse af skibets ombygning 1490-1495. Facaden krones af en fint symmetrisk, kamtakket blændingsgavl.

En korudvidelse blev gennemført kort før middelalderens slutning, muligvis 1510-1515. Efter nedrivningen af det romanske kor opførte man et langhuskor på to fag med helt samme arkitektoniske formsprog som den ældre ombygning af skibet. Lidt usædvanligt er der slet ingen vinduer i skibets nordside.

Kirken er i det indre hvidkalket med kalkmalede dekorationer.

Kirkerummet bærer i høj grad præg af skibets og tårnrummets ottedelte hvælv og de to krydshvælv i koret. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

Foran koret står der en romansk døbefont af granit. Den tilhører den såkaldte Højby-type. Foden har omtrent form af en terningbase og kantes af dobbelt tovstav. Det korte, cylindriske skaft har ligeledes tovstav. Kummen har stejle, glatte sider.

Altertavlen fra 1520-1530 er trefløjet med en figurrig Golgatascene og fire flankerende helgenfigurer i midterskabet. Fløjene på siderne rummer figurer af stående apostle. Alle scener og figurer krones af fladbuede baldakiner med gennembrudt rankeslyng.

Fremstillingen af korsfæstelsen er usædvanlig. Den figurrige Golgatascene omfatter 28 figurer, hvoraf Jesus og de to røvere optræder to gange, da der er tale om en simultanfremstilling. Den begynder foroven til højre med korsbæringen og slutter med slagsmålet om Jesu kappe. Forgrundens dominerende figurer adskilles fra baggrundsplanets små figurer ved en klippeforkastning, der fungerer som perspektivisk snit.

Prædikestolen fra omkring 1580 er udført i renæssancestil. Den har i fagene arkader med relieffer af de dyderne, hvor der ellers typisk ses fremstillinger af evangelisterne. På hjørnerne er der søjler og herimellem ses hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler. Dens billedmæssige indhold er usædvanligt og ikonografisk interessant.

På korets nordvæg hænger der et epitafium fra 1686 i bruskbarok stil med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Det er arkitektonisk opbygget og indrammes af et kalkmalet draperi, der må medregnes til den oprindelige udsmykning. Mindesmærket er bemalet i sort og hvidt, og det har forgyldte detaljer.