Vester Starup Kirke

Den langstrakte kirkegård har bevaret sine historiske skel. I dag omgives kirkegården af en stensætning, men tidligere var den hegnet af et regulært stendige. Der er to indgange til kirkegården, placeret i henholdsvis øst og vest, som er forsynet med jerngitterfløje mellem murede, hvidtede piller. Den østre port, der omtaltes allerede i 1711, fik sin nuværende form i 1884. Den vestre port kom formentlig først til ca. 1925.

Kirken er en romansk bygning bestående af kor og skib opført i granitkvadre, marksten og al, hvortil der i senmiddelalderen blev tilføjet et tårn i vest og formentlig også et våbenhus foran norddøren, som dog blev revet ned i 1850. Ved en arkæologisk undersøgelse i 1957 blev der i skibet fundet spor af en mulig forgænger i træ.

Den romanske bygning er nogenlunde intakt. I dele af korgavlen, korets sydside og skibets sydvestre hjørne er murværket dog fornyet med brug af små teglsten, formentlig i 1700-tallet. Tilhugne kvadre optræder imidlertid alene i hjørnerne, hvorimod alene marksten iblandt lidt al synes anvendt til den resterende del af murværket.

Kirkens romanske døre i skibets langmure er tilmurede, heraf den sidste i nord i 1850, da tårnrummet blev omdannet til forhal for den nye indgang, der siden har været via en døråbning i tårnets nordside.

Herudover var koret oprindelig forsynet med et vindue i hver mur, mens skibet var forsynet med to vinduer i hver side. Vinduerne i korets og skibets nordfacade er bevaret. Sydsidens vinduer er formentlig udvidet i senmiddelalderen, mens støbejernsrammerne givetvis er indsat ca. 1850.

Det teglbyggede tårn menes opført ca. år 1500, og var formentlig to etager (stokværk), muligvis højere før overdelen styrtede ned i 1850. Hvornår det nu nedrevne våbenhus er opført, vides ikke med sikkerhed, men det var antageligvis i senmiddelalderen.

Kirkens tagkonstruktion er af eg og er formentlig oprindelig, dog er spærene i skib og kor forkortet i forbindelse opskalkningen af tagfladerne.

Indvendigt er kirkerummet hvidtet og står med fladt bjælkeloft i kor og skib. Den brede, runde korbue, der formentlig har sin oprindelige form, står med hvidtede kragbånd, dvs. de nederste sten, som buen hviler på. Det overhvælvede tårnrum er forbundet med skibet ved en delvist tilmuret, spidsbuet arkade.

Kirken har en anseelig mængde inventarstykker fra alle perioder af sin levetid. Fra romansk tid findes det romanske alterbord, der er fremstillet af al, bevaret. Herudover er også kirkens lille klokke og granitdøbefonten fra romansk tid. Fra senmiddelalderen stammer to sidealterfigurer, et lille veludført korbuekrucifiks samt en jernbeslået låge som har tilhørt en nu forsvundet degnestol.

Den sengotiske altertavle fra ca. 1520, der har store såkaldte nådestolsfigurer af treenigheden i midtskabet, er dog det mest markante inventarstykke fra middelalderen i kirken.

I kirken findes der også flere inventarstykker fra ungrenæssancen. Det drejer sig om præste- og skriftestolen fra 1574 og stolestaderne fra 1585. Herudover er alterbordsforsiden fra ca. år 1600 og prædikestolen fra 1639 udført i højrenæssancestil. Alterstagerne en lidt yngre, mens kirkesølvet stammer fra 1735. Endelig har kirkens farvesætning i usædvanlig omfang bevaret sin oprindelige karakter.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Vester Starup Kirke på sogn.dk