Abrikos-køllesvamp, Clavulinopsis luteoalba, art af køllesvamp. Frugtlegemerne er 2-8 cm høje, 0,1-0,5 cm brede og cylindriske til kølleformede. De er ugrenede, ofte sammentrykt fra siden eller længdefurede, skøre i konsistensen og varmt orange. Lugten er ubetydelig. Abrikos-køllesvamp er ret almindelig og findes især på gamle overdrev og i grusede vejkanter. Se også svampe.

Denne artikel er baseret på Danmarks svampe af Jan Vesterholt, Gyldendal, 2009.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig