Vesterø Kirke

Kirkens middelalderlige dele er opført i gotikkens foretrukne byggemateriale, nemlig munkesten, men senere skalmuringer (dvs. ydre, yngre murlag) gør en nærmere tidsbestemmelse vanskelig. Fra den ældste tid er den eneste oprindelige detalje et nu tilmuret vindue i korgavlen; alle andre arkitektoniske træk er forsvundet bag senere ændringer og reparationer.

Det sengotiske tårn på vestenden af skibet står en smule skævt i forhold til resten af kirken. Ligesom den større kirke i Byrum er tårnet i Vesterø Kirke udsmykket med syv kamtakker på gavlene i nord og syd. På hver af gavlene ses også fem blændinger, dvs. dekorative murnicher, som er hvidkalkede i kontrast mod det øvrige, rødkalkede murværk. På tårnet og murværket i øvrigt ses et væld af jernankre, som er sat op for at holde sammen på murværket. To steder er ankrene formet som tal, 1767 og 1794, som henviser til nogle af de omfattende istandsættelser af murværket.

Våbenhuset på skibets nordside er, som nævnt, fra 1885, og det blev bygget som erstatning for et ældre våbenhus af bindingsværk. Der er også kendskab til et forsvundet våbenhus på sydsiden af kirken, men dette har ikke efterladt arkæologiske spor.

Kirkerummet præges af det varme samspil mellem det rødmalede bjælkeloft i skibet og teglstengulvet, mens korets udtryk domineres af det vældige kalkmaleri på det hvælvede loft.

På korets hvælving er der sengotiske kalkmalerier fra ca. 1510-1525. Kalkmalerierne er særdeles bevaringsværdige. De viser en meget smuk og detaljerig fortælling om de hellige tre kongers rejse og kongernes møde med og tilbedelse af det lille Jesusbarn. Alle scener indeholder vigtige detaljer fra samtidens dagligliv samt flere scener med moraliteter, som er en teaterform fra middelalderen.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er enkelt udsmykket med tovstave, dvs. et profileret bånd med tovsnoninger.

Kirkens mest bemærkelsesværdige inventarstykke er den gotiske fløjaltertavle fra omkring 1475. At den er en fløjaltertavle betyder, at den er opbygget som et skab med låger, hvilket var en typisk måde at lave altertavler på i gotikken. I de to låger, ”fløjene”, ses de 12 apostle, mens hovedskabet indeholder figurer af Kristus og Jomfru Maria samt otte helgener, heriblandt de sjældent sete helgenbisper Sankt Archelaus og Sankt Etherus.

I kirken findes desuden en degnestol fra omkring år 1600, mens bænkene i øvrigt er fra 1700-tallet, hvilket også gælder alterskranken.

Kirkens prædikestol er fra 1800-tallet eller 1900-tallet, og den er opsat til erstatning for en ældre fra omkring år 1600, som nu er på museum.

Kirken er forholdsvis rig på gravminder. Der er fx ophængt tre epitafier, dvs. mindetavler, fra henholdsvis 1707, 1765 og 1846. Der er også talrige gravsten fra 1600-tallet og 1700-tallet.