Våbensted Kirke er placeret centralt i den lille landsby af samme navn omtrent midt mellem Sakskøbing og Maribo på Lolland. Kirken og kirkegården ligger på et let hævet terræn nær byens gadekær.
Våbensted Kirke
Faktaboks
- Sogn
- Våbensted Sogn
- Provsti
- Lolland Østre Provsti
- Stift
- Lolland-Falsters Stift
- Kommune
- Guldborgsund Kommune
Kirkebygningen
Kirken består af et kor og et skib fra romansk tid. I slutningen af renæssancen (renæssancen er ca. 1550-1630), fik kirken føjet et tårn til skibets vestende og på skibets sydside blev der i barokken (ca. 1620-1750) opført et gravkapel. I 1890 blev våbenhuset ud for skibets norddør opført.
Udvendigt er kirken rødkalket, mens murværksdetaljer er kalket hvide. Kirkens tagværker, hvoraf store dele er genanvendt middelalderligt egetømmer, bærer et rødt tegltag.
Den romanske kirke
Den romanske kirkebygning er opført af teglsten, hvilket kendetegner mange kirker på Lolland og Falster. Den præcise datering af kirken er usikker, men falder i tidsrummet 1175-1250.
Kirken er smykket med nogle af sine oprindelige detaljer. Ved kirkens gesimser ses dekorative savskifter, dvs. rækker hvor stenene er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad samt friser, bl.a. i form af krydsende rundbuer. Særligt dekorativ er korets østgavl, hvor de tre oprindelige romanske vinduer er indrammet af liséner – dvs. små brede pilastre – på gavlens hjørner og inddelt med halvsøjler.
Kirkens oprindelige døre i skibet ses endnu, selvom de er dækket af de yngre tilbygninger. De er udført med et fremspring i murværket omkring portalerne, hvilket også gør sig gældende for den tilmurede dør i korets sydside. Flere af kirkens oprindelige rundbuede vinduer ses endnu i murværket, og også her ses brug af dekorative savskifter.
Kirkens tilbygninger
Kirkens teglbyggede tårn er fra slutningen af renæssancen. Fra en indskriftstavle ved man, at tårnet blev opført i 1674. Tårnet har kraftige mure, og adgangen til de øvre etager foregår via en trappe på nordsiden. Tårnet er kendetegnet ved en ret enkel arkitektur og krones af et pydamideformet tag.
Kapellet på skibets sydside er opført af Jacob Flindt, der ejede herregården Nielstrup i 1731-1750, og kapellet er sandsynligvis bygget i disse år. Det er bygget af teglsten og har en række arkitektoniske træk til fælles med tårnet.
Våbenhuset på skibets nordside er opført i 1890 på fundamenterne af et ældre, ellers ukendt våbenhus.
Kirkens indre
Kirkens indre præges af de indvendige kalkede flader. I skibets vægge findes flere dekorative vægnicher, hvis funktion er ukendt. De kan have været anvendt som alternicher. Kor, skib og våbenhus står i dag med fladt træloft, mens tårnrummet og gravkapellet er overhvælvet.
Inventar og gravminder
Kirken har forskellige inventarstykker, der stammer fra forskellige perioder.
Middelalderinventar
Kirkens ældste inventarstykke er det murede alterbord.
Renæssanceinventar
Kirkens altertavle er fra ca. 1620. Midtfeltet har et maleri fra 1885 forestillende Jesus, der opvækker Jairi datter. Midtfeltet flankeres af søjleskafter og vinger og krones af et topstykke, der alt sammen er sirligt træskærerarbejde.
Kirkens prædikestol er et fornemt snedkerarbejde fra begyndelsen af 1600-tallet. Prædikestolens kurv er inddelt i fire felter med motiver af evangelisterne og flankeres af detaljeret snitværk. Lydhimlen er samtidig. Prædikestolen har stor lighed med stolen i Maribo Kirke.
Alterstagerne, altersølvet og dåbsfadet er også fra renæssancen.
Kirkens ældste klokke er støbt i 1616 og suppleres af en klokke fra 1766.
Inventar fra nyere tid
Gravminder
I kirken findes enkelte gravsten fra renæssancen. Den ene er lagt over Johan Oxe til Nielstrup i 1544 (han døde allerede i 1535) og er fornemt udhugget med motiv og tekst. Stenen er fremstillet af gotlandsk sandsten.
Kirkegården
Kirken ligger nogenlunde centralt på den næsten trapezformede kirkegård. Kirkegården er indhegnet af mure af kampesten og teglsten og er blevet udvidet mod syd i nyere tid.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.