Faktaboks

Tistrup Kirke
Sogn
Tistrup Sogn
Provsti
Varde Provsti
Stift
Ribe Stift
Kommune
Varde Kommune
Tistrup Kirke

Tistrup Kirke. Foto: 2007.

Tistrup Kirke
Af .

Tistrup Kirke er en sognekirke, der ligger i nordenden af Tistrup landsby.

Kirkegården

Kirkegården har bevaret sine historiske skel i vest og syd, men blev udvidet mod øst og nord tidligt i 1900-tallet. Kirkgården hegnes i syd af et jorddige sat af kampesten iblandet myremalm og slagger fra jernudvinding til ydersiden. Et læbælte omkranser kirkegården i nord og øst, men vestsiden afgrænses af en tjørnehæk.

Indgangene til kirkegården har ligget i syd og vest siden 1600-tallet, men har fremstået i deres nuværende form siden 1770. De er af samme nørholmske type som ved andre af Nørholm herregårds kirker, fx Thorstrup, Hodde og Ansager, og har mellem solide murede teglstenspiller ophængte jerngitterfløje. Hovedindgangen til kirkegården ligger i syd og er forsynet med køreport og ganglåge. Et nyere ligkapel ligger i kirkegårdens nordøstlige hjørne.

Kirkebygningen

Kirken er i romansk tid opført af granitkvadre og består kor og skib, hvortil der i senmiddelalderen blev tilføjet i tårn i vest og et våbenhus foran skibets syddør.

De ældste bygningsdele er opført af veltilhugne kvadre, hvoraf de største på vanlig vis findes nederst. Facaderne er formentlig blevet lavet meget om, men det ses fortsat, at en række kvadre har kilehuller.

Kirkens romanske skib blev inden opførelsen af vesttårnet i senmiddelalderen forlænget mod vest. Herudover blev kormuren muret om i 1770. Af de oprindelige dørsteder ses i dag kun syddøren i skibets sydfacade. Døren, der tidligere var forsynet med kvadersatte karme, blev dog ødelagt i forbindelse med en udvidelse i 1925. I korets nordside og skibets sydside er der bevaret to romanske vinduer. Yderligere et romansk vindue kunne identificeres i 1886, men det er i dag forsvundet. De nuværende støbejernsvinduer blev indsat i forbindelse med en istandsættelse i 1871.

Det senmiddelalderlige tårn er rejst i teglsten. Tårnet var tidligere dækket af et sadeltag, men det nuværende pyramidespir stammer fra 1740 og er det første af fire lignende spir, opsat på de Nørholmske kirker. De øvrige er Thorstrup, Horne og Ansager.

Våbenhuset, som ligeledes menes at være opført i senmiddelalderen, blev stærkt ombygget og udvidet i 1925. Således er kun dele af den oprindelige vest- og sydmur bevaret til i dag. Tagkonstruktionen over koret er ny, hvorimod skibets tag er ældre men ombygget. En kilde oplyser desuden, at fire af skibets spær blev fornyet i 1665.

Indvendigt står væggene hvidtede, og den runde korbue hviler på fremspringende kragbånd, dvs. de nederste sten, som buen hviler på. Både kor og skib blev overhvælvet ca. 1500-1520. Her er det ligeledes overhvælvede tårnrum forsynet med sparreblændinger, dvs. murnicher, og åbner sig mod skibet via en rundbuet arkade.

Kalkmalerier

Ved restaureringen af kirken i 1982 blev der afdækket partier af kalkmalerier i skibets midterste fag. De ældste udgøres af udsmykning udført af Liljemesterværkstedet ca. 1500-1520, mens de yngste ifølge en inskription er fra 1610 og omfatter adelige våbenskjolde. Malerierne blev efterfølgende tildækket igen.

Inventar og gravminder

To middelalderlige inventarstykker er bevaret. Foruden den romanske granitdøbefont drejer det sig om det senmiddelalderlige alterbord muret af jern-alkvadre. Alterbordet menes at bestå af genavendte dele af det romanske alterbord.

Renæssanceinventaret udgøres af den veludførte prædikestol fra 1611, som Niels Krag til Agerkrog fik opsat, samt de lidt yngre alterstager. Kirkens altersæt er fremstillet af Bendix Gijsen i København i 1796, mens Wolfgang Petersen i Haderslev stod bag sygesættet fra 1835. Den velbevarede rokokoaltertavle fra 1764 blev efter restaureringen i 1983 genopsat i kirken. Den er malet af Anders Windfeldt og har paralleller i andre af Nørholms kirker. I storfeltet ses en fremstilling af Den Sidste Nadver.

I kirken findes der en mindetavle fra 1851 opsat af sognets beboere over fem faldne i den 1. Slesvigske krig 1848-1851. Herudover findes der en gravsten fra 1592 samt et hvælvet muret gravkammer fra renæssancen, som måske rummer Otte Clausen Strangesen (død 1571) og dennes tre børn med Dorte Då. På kirkegården findes der to støbejernskors fra den midterste del af 1800-tallet.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig