Ansager Kirke

Kirkegården er af to omgange udvidet mod syd i 1900-tallet og har bevaret sine gamle skel i nord. Den hegnes af mod nord og øst af jordfyldte stendiger. Den yngre del af kirkegården omgives mod både øst og vest af træbevoksede jordvolde.

Hovedindgangen til kirkegården er en køreport opført 1775 indrammet af murede rødstenspiller. Indgangspartiet har paralleller hos de øvrige nørholmske kirkers indgangspartier, dvs. Torstrup, Hodde og Tistrup, der var i herregården Nørholms besiddelse.

Kirken er i sin kerne en relativ stor romansk bygning bestående af kor og skib, hvortil der i senmiddelalderen blev tilføjet et tårn i vest og et våbenhus i syd. 1889-1890 blev våbenhuset revet ned i forbindelse med en kraftig udvidelse med tilføjelse af korsarme.

Kirkens romanske dele er opført af okkerbrun sand-al af kvadre med en størrelse på op til ca. 40 cm i længde. Enkelte steder i bl.a. korets nordside samt omkring skibets syddør er der i mindre omfang anvendt granitkvadre. Koret blev formentlig bygget med tre romanske vinduer, hvoraf det i øst og nord er bevaret. Over nordvinduet er et delvist bevaret rundbuet stik. Det formodes, at en romansk vinduesåbning i syd forsvandt ved en udvidelse af vinduet. Skibet har formentlig haft seks romanske vinduer.

Tårnet, der opførtes ca. 1500-1520 er opført i tegl, og tårnrummet er overhvælvet med krydshvælv. Et våbenhus blev opført samtidig med tårnet, men det blev 1889-1890 revet ned, da de nuværende korsarme blev tilføjet.

Både kor og skib har fladt bjælkeloft, og den rundbuede korbue fik sit nuværende udseende i 1890, hvor der også blev lavet rundbuede åbninger i skibet mod korsarmene. Tårnrummet åbnede sig oprindelig mod skibet via en rundbuet arkade, men den blev i 1890 lukket af en skillevæg, da tårnrummet blev indrettet til forhal.

Fra slutningen af 1600-tallet og til 1775 var kirken tækket med tegl, hvorefter den blev blytækket. Den underliggende tagkonstruktion, som menes at stamme fra 1500-tallet, indgår der desuden rester af et romansk tagværk i.

Bygningen fremstår nøgtern, men brugen af sand-al giver en imponerende virkning. Brugen af materialet afspejler de særlige forhold for fremskaffelse af byggematerialer på egnen.

Ved en restaurering i 1977 fremkom der spor af en senmiddelalderlig udsmykning på koret og skibets vægge, som siden er blevet overdækket igen. Det følgende år blev der også afdækket malerier tilskrevet Liljemesteren, fra ca. 1500-1520, i tårnrummet. Motiverne omfatter topornamenter, andre ornamenter, geometriske borter og planteornamentikborter. De ornamentale detaljer viser motiverne sparre (vinkler), blomst (stilistisk), krabbeblad og passerroset.

Fra romansk tid stammer en granitdøbefont, en alterbordsplade, den senromanske klokke samt en relikvieæske med en magisk indskrift, som nu opbevares i Nationalmuseet. Af senmiddelalderlig oprindelse er det murede alterbord, samt tre større helgenfigurer fra ca. 1475 der oprindelig indgik i en altertavle.

Det murede alterbords front er dækket af et alterpanel fra 1500-tallet, mens der på kirkens loft opbevares en præste- og skriftestol fra samme tid. Tidligere fandtes der også en degnestol fra perioden i kirken. Alle disse inventarstykker er tilskrevet snedker Christen Pedersen i Hedager. Prædikestolen er imidlertid tilskrevet den snedkermester, der også stod bag Ølgod Kirkes prædikestol.

Stolegavlene fra 1736 skyldtes de nørholmske kirkeejere. Messehaglen er fra 1765, og altersølvet er fra 1801. Altertavlen stammer fra 1839 med et maleri af Lazarus’ Opvækkelse af Caspare Preetzmann. Orglet er fra 1868.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Ansager Kirke på Sogn.dk