Caspare Preetzmann, 1789-1876, dansk maler. Hun var sammen med en række andre kvinder privatelev af Hans Hansen og udstillede et par gange på Charlottenborg i begyndelsen af 1820'erne. Blandt hendes få malerier er portrætter og religiøse kompositioner, bl.a. altertavlen til Ansager Kirke NØ for Varde, samt nogle kopier. Caspare Preetzmann levede som konventualinde på Gisselfeld.