Tønder Kristkirke

Kristkirken ligger på samme sted som sin forgænger Sankt Nicolaj Kirke, som nok var opført i midten af 1200-tallet, men først med sikkerhed er kendt ved omtale i år 1500. Meget lidt vides om Sankt Nicolaj Kirke, da det eneste bevarede er det nuværende kirketårn, som blev opført i 1520’erne og genbrugt i Kristkirken.

Kristkirken består foruden tårnet af et kort kor og et treskibet langhus fra 1591-1592, to senere vindfang mod nord, samt et sakristi og ligkapel på sydsiden fra 1941-1946. Tidligere fandtes også to vindfang mod syd og to gravkapeller fra 1624 og 1687.

Den ældste del af kirken er tårnet, som er opført i 1520’erne. Tårnet er opført i munkesten, og østmuren står ovenpå den gamle kirkes vestgavl. I tårnrummet er der hvælvede lofter, som stammer fra samme periode som resten af kirken. På tårnet sidder et uforholdsmæssigt højt spir som nederst er firkantet men ellers ottekantet. Spiret præges af fire brede gavle nederst og de fire kviste med ure ca. halvvejs oppe. Spiret er flere gange blevet beskadiget: Efter en storm i 1615 var det nødvendigt at rive halvdelen af spiret ned, og i 1686 ødelagde et lynnedslag de øverste fem meter. Også i 1716 slog lynet ned, men denne gang var skaden begrænset.

Resten af kirken blev opført imponerende hurtigt i perioden 1591-1592. Selvom kirken er opført i renæssancetiden, er den stilmæssigt en tro kopi af gotiske købstadskirker, hvilket ses i de tre hvælvede skibe, det korte, polygonalt afsluttede kor, de tre høje, slanke korvinduer, kraftige støttepiller og det store fælles tag. Hele bygningen er opført af store røde sten, og indvendigt står kirken med hvælv overalt og hvidkalkede vægge.

Foran kirkens døre blev der i perioden 1750-1800 rejst fire små vindfang, men i dag er kun de to nordlige bevaret. Det ene ligger i hjørnet mod nord mellem skib og tårn, og er opført af små røde teglsten i 1751. Det andet ligger foran kirkens norddør i skibet og må være bygget før 1787. Der fandtes også to tilsvarende vindfang på kirkens sydside, men disse blev revet ned ved en restaurering i 1892-1893.

To større kapeller har også eksisteret, men ikke meget er kendt om dem. Det ene lå mod syd, og blev opført i 1624 af Hans van der Wisch som var amtmand i Tønder, mens det andet lå lige over for i nord, og blev bygget af amtsforvalter Nicolai Tych i 1687. Sydkapellet blev nedrevet i 1818 mens nordkapellet blev nedrevet i 1893. Indtil 1858 fandtes der også et såkaldt benhus ved vestenden af søndre sideskib. Et benhus var en mindre bygning, som ofte lå på en kirkegård, hvor opgravede knogler blev samlet.

Kirken er blandt Danmarks rigeste på gammelt inventar. Både døbefont, tre krucifikser, prædikestol og et epitafium har overlevet fra den gamle kirke, og en stor del af de oprindelige stolestader er også bevaret. Renæssancen og barokken er også velrepræsenteret i kirkens mange epitafier og mindetavler, og i den prægtige altertavle i barokstil.

Kirkens nok ældste inventar er den ottekantede døbefont, hvis kumme er fra omkring 1250-1350. Den er fremstillet af sort marmor og er sandsynligvis indført fra Namur i det nuværende Belgien. Den er udsmykket med fire fremspringende mandshoveder, som bærer noget, der ligner romerske legionærhjelme. Over fonten hænger en fontehimmel i renæssancestil fra 1619, og døbefontens sandstensfod stammer sandsynligvis også fra denne tid.

Kirkens korbuekrucifiks er gotisk og stammer fra omkring 1350. Det hænger over sangerpulpituret. Dertil har kirken tre nyere krucifikser, et fra 1425-1450, et fra begyndelsen af 1500-tallet og et fra 1700-tallet, som måske oprindeligt stammer fra en kiste.

Prædikestolen er fra 1586, og er overført fra den gamle kirke. Den er nok inspireret af prædikestolen i Sankt Nicolaj Kirke i Flensborg fra 1570, og den er meget betydningsfuld, da den har dannet forbillede for utallige prædikestole på egnen: Den såkaldte ”Tøndertype”, som er karakteristisk ved sin fremspringende karnap. Prædikestolen i Tønder bestod således oprindeligt af syv fag, et til hver side og fem fremadvendende, hvoraf de tre midterste udgør karnap. Da stolen blev overført til den nye kirke, blev der tilføjet endnu et fag, og i 1663 kom også en himmel, opgangen og nok et fag til. Felternes relieffer forestiller historier fra Biblen, nemlig syndefaldet, bebudelsen, fødslen, dåben, korsfæstelsen, opstandelsen, himmelfarten, dommedag og pinseunderet.

Selvom stoleværket i kirken blev fornyet i 1894, er dele af det oprindelige stoleværk stadig bevaret. Mod sideskibene er der således bevaret 34 stolegavle fra 1592-1593, mens der mod øst er bevaret ni finere gavle fra stole, der var reserveret til fremtrædende borgere. Disse er udsmykket med forskellige motiver, herunder byvåbnet, en dansende kvinde, der forestiller ”håbet”, og Frederik 4.s kronede navnetræk.

Sangerpulpituret er fra 1623, og er ligesom altertavlen udført af billedskæreren og snedkeren Peter Petersen. Selvom kirken er opført efter reformationen, blev den katolske tids opdeling af kirken i kor for gejstlighed og skib for menighed bibeholdt med sangerpulpituret, som tidligere havde gitter under sig, og stadig visuelt adskiller koret fra skibet med sin dominerende karakter. Pulpiturets fag er udsmykket med våbenskjolde og i alt 18 malerier med historier fra biblen, fra Marias bebudelse til dommedag.

Den høje altertavle er fra 1695, og er sandsynligvis produceret på billedskæreren Peter Petersens værksted i Tønder. Den er i såkaldt ”akantusbarok”, hvilket indebærer at den er udsmykket med store udskårne akantusblade, foruden utallige evangelister, dydsfigurer og engle. Tavlen indeholder flere malerier: Nederst, i postamentfeltet, dvs. fodstykket, er bønnen i Getsemanes have malet, mens storfeltet indeholder et oprindeligt nadvermaleri. Lige over ses et lille, usigneret portræt af en ung kvinde. Det forestiller sandsynligvis datteren af amtsskriveren Friederich Jürgensen, som skænkede altertavlen til minde om hende. I topfeltet ses et maleri af korsbæringen.

Noget af kirkens mest fremtrædende inventar er de 14 smukt udførte træskårne epitafier, altså mindetavler, alle betalt af Tønders historisk rige borgerskab. I hvert fald syv af dem stammer fra værksteder i Flensborg. Epitafierne spænder fra perioden 1586-1695 og er udført i renæssance- og barokstil.

Det ældste epitafium i højrenæssancestil er sat over borgmesteren Carsten Andersen i 1586 og har mistet flere oprindelige dele. Alderen taget i betragtning må det oprindeligt have været ophængt i den gamle Sankt Nicolaj Kirke.

Hertil findes der seks yderligere renæssanceepitafier, sat over:

• Thomas Andersen, borgmester, død 1588. Fra omkring år 1600.
• Andreas Carstens, rådmand, død 1606, og hustru Ingeborch Carstens, død 1620. Fra 1608.
• Henrich Willems, rådmand, død 1601, og hustru Marine Hinricks, død 1628. Fra 1609.
• Lübbert Wijdow, rådmand, død 1628, og hustru Catharina Wijdows, død 1624. Fra 1610-1620.
• Thomæus ”Rector”, død 1630, og hustru Margrethe, død 1632. Fra omkring 1620.
• Thomas Andersens begravelsestavle fra 1626. Også sat over borgmesteren, der døde i 1588.

I tillæg til kirkens renæssanceepitafier findes der også flere epitafier i barokstil. Kirkens ældste barokepitafium er sat over rådmanden Lorens Petersen og hans kone Marina i 1619. Hertil findes der dog også seks yderligere barokepitafier sat over:

• Berendt de Behr, rådmand. Dødsåret mangler, men tavlen stammer fra 1651.
• Christian Thomsen, rådmand, død 1669, og hustru Catharina Thomses, død 1669. Fra 1654.
• Berendt Ubbing, rådmand, død 1652, og hustru Margaretha, død 1671. Fra 1655.
• Lucas Preus, amtsskriver i Tønder og Trittau amt, død 1632, og hustru Margaretha, død 1621. Fra 1665.
• Lucas Ambders, borgmester. Dødsåret fremgår ikke, men på tavlen er malet i 1686.
• Nicolaus Tych, kongelig kommissær, amtsforvalter og overinspektør for grevskabet Schackenborg, død 1696, og hans familie. Fra 1695.

I modsætning til de mange epitafier er Kristkirken ikke rig på gamle gravsten: De fleste er forsvundet, og de tilbageværende er meget slidte. I skibet ses der dog flere sten fra perioden 1585-1799, der ligesom epitafierne fortrinsvis tilhører rige borgere, borgmestre og amtsskrivere.

I tårnrummet hænger der tre mindetavler: Over de faldne i 1. Slesvigske Krig 1848-1851, de faldne i 1. Verdenskrig 1914-1918, og over ofrene for besættelsen 1940-1945.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Kirkens hjemmeside