Tølløse Kirke

Kirkegården, som er udvidet mod øst, er omgivet af en hvidkalkede, teglhængte mur og et levende hegn mod nord. Hovedindgangen fra 1851 er i syd og består af køreport og fodgængerlåge. I kirkegårdens østmur findes et nyromansk ligkapel fra 1884.

Kirken består af et romansk kor og skib, som er opført i frådsten. Kirken blev i den sene middelalder udvidet med tårn og sakristi. Et gravkapel ved skibets sydside er tilføjet i 1647. Våbenhuset foran syddøren blev næsten helt ombygget i 1851, men rummer ældre, muligvis middelalderligt murværk.

Danske kirker ligger normalt stik øst-vest, men i Tølløse Kirke afviger orienteringen en del mod syd. Kirken står i dag rødkalket med røde, teglhængte tage.

De ældste bevarede bygningsdele er koret og skibet fra 1100-tallet. Syddøren sidder antagelig på sin oprindelig plads, men den blev helt ændret i 1851. Korets østlige vindue er ligesom det nordlige muret til. I 1943 fjernede man tillige den indvendige tilmuring af det vestligste vindue i skibets sydside. Korets taggavle har, som kirkens øvrige taggavle, gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og blændinger, dvs. murnicher.

Tårnet må efter blændingsgavlene at dømme dateres til omkring år 1500. Det er opført i to etaper i munkesten.

Sakristiet på korets nordside er formentlig kommet til senere end tårnet, men dog stadig i middelalderen. Det er opført i munkesten.

Det store kapel fra 1647 på sydsiden var oprindelig gravkapel for familien Barnekow. Det er i dag stærkt præget af de ændringer, som blev gennemført i 1851 i forbindelse med kirkens restaurering. Her blev taggavlen ombygget, der blev lavet spidsbuede vinduer, og indgangen blev flyttet fra kirken til en udvendig kældertrappe i øst. Herover blev der opført en hvælvet loggia med spidsbuede arkader på ottesidede piller. Loggiaen har halvtag beklædt med zink, og i syd har den en kamtakket prydgavl med blændinger.

Våbenhuset har angivelig middelalderligt murværk, men det er nu helt præget af restaureringen i 1851. Siden 1851 har det haft halvtag mod kapellet og en prydgavl i syd med kamtakker og små blændinger.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af det murede, krydshvælvede loft. Hvælvene i kor og skib er antagelig lige gamle, og de er samtidige med tårnbyggeriet. De tværgående hvælvbuer er nærmest rundbuede. Mod koret er en rund korbue, og mod tårnrummet er en spidsbuet arkade. Tårnrummet og sakristiet har hvælv, der er samtidige med tilbygningernes opførsel. I kapellet mod syd har gravkælderen fladrundbuet tøndehvælv, mens selve kapellet har to fag stjernehvælv.

På korets og skibets overvægge er bevaret levn af en udsmykning, som er udført af Butterupværkstedet i anden halvdel af 1300-tallet. Specielt på skibets nordvæg er malerierne velbevarede. På grund af detaljerigdommen i Skabelsesberetningen er de meget bevaringsværdige. Desuden er der en udsmykning i vinduet på korets nordvæg, som er karakteriseret ved et meget detaljeret udtryk især i apostlenes ansigter.

I 1944 udførte Agnete Varming (1897-1983) triumfvæggens maleri, som forestiller løvværk med frugter, holdt i grønne toner.

Af middelalderligt inventar er den romanske døbefont af granit. Den er af den såkaldte Roskildetype.

Prædikestolen fra 1610 har himmel bygget samtidigt. Den har desuden en ny opgang med fire fag, hvis store felter udfyldes af statuetter af evangelisterne med deres attributter, dvs. særlige kendetegn. Regnet fra væggen er det Matthæus med en engel, der rækker et blækhus op til ham, Markus, Lukas og Johannes, hvis ørn bærer et blækhus på hovedet.

Altertavlen er fra omkring år 1700 og fremtræder stærkt reduceret. Den har to korintiske, rødmarmorerede søjler med forgyldte baser og kapitæler, altså søjlehoveder. De flankerer det store felt i midten, hvor der hænger et krucifiks. Det er skåret efter et forlæg, som bl.a. er benyttet i altertavlen i Gjerrild Kirke, der dateres til ca. 1685.

Før 1851 var i altertavlens store felt et maleri af Lazarus' opvækkelse. Det hænger nu på tårnets sydvæg. Oliemaleriet er signeret ”Efter Küchler af D. Iacobsen 1851”.

Kirkens bænke er fra 1851. Samme år opstillede man også to nygotiske herskabsstole for Tølløsegårds ejere mellem skibet og sydkapellet.

I skibets gulv findes flere gravsten fra 1600-tallet.

I østvæggen i sakristiet er et epitafium, dvs. et mindesmærke. Det er opsat i 1717 over magister Peder Hansen Cappel.

I gravkapellet opstillede man i 1690’erne Thomas Quellinus' store epitafium over Elisabeth Sophie Skeel og Frederik Gersdorff. Det er et af hans tidligste arbejder i Danmark. Mindesmærket er af sort og hvid marmor, og det optager størstedelen af sydkapellets østvæg. På en svungen sokkel står tavlen med sit vidnesbyrd, som hverken Døden, afbildet som et dødningehoved og knogle ved fødderne, eller Tiden (Kronos), symboliseret ved et vinget timeglas, har kunnet omstyrte.

I sydkapellet findes desuden en kisteplade fra 1700-tallet og flere mindetavler fra 1800-tallet. I gravkælderen er der fire kister fra midten af 1800-tallet og to kisteplader.

På kirkegården er adskillige monumenter fra slutningen af 1800-tallet og et støbejernskors fra 1850.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Tølløse Kirke på sogn.dk