Dødningehoved er en stor aftensværmer med et vingefang på op til 13 cm. Forvingerne er kraftigt spættede i sort, mørkebrunt, lysebrunt og hvidt, mens bagvingerne er orangebrune med to mørke bånd. Bagkroppen er gulbrun til orangebrun med en blå til sort midterstribe og sorte tværbånd. Det sorte bryst har en dødningehoved-lignende tegning, der har givet arten sit populærnavn.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Acherontia atropos, dødningehovedsværmer
Larven er gul, brun eller grøn med blå og hvide skråstriber. Som andre aftensværmerlarver har den et horn på bagkropsspidsen.
Dødningehoved har sin hovedudbredelse i Afrika syd for Sahara, men trækker ofte og kan af og til nå Danmark, hvor den som oftest ses i august-september.
Larven lever på forskellige arter af natskygge, især kartofler. De voksne dødningehoveder besøger blomster for at suge nektar, men opsøger også bistader for at stjæle honning.
Særlig bemærkelsesværdigt er det, at dødningehovedet er i stand til at pibe, når en luftstrøm passerer gennem snablens basis. Fænomenet er et enestående eksempel på en insektlyd, der produceres omtrent som vor egen stemme.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.