Natsværmere er en samlebetegnelse for de grupper af storsommerfugle, hvis medlemmer som hovedregel er aktive om natten. Vigtigst er overfamilierne Bombycoidea (spindergruppen, se spindere og aftensværmere), Geometroidea (målergruppen, se målere) og Noctuoidea (uglegruppen, se bjørnespindere, penselspindere, tandspindere og ugler). I daglig tale bruges betegnelsen også for de større småsommerfugle som fx rodædere, træborere og en del pyralider.
natsværmere
Natsværmere. Han af en asiatisk natpåfugleøje (Antheraea pernyi) med alle antenner ude for at finde en mage. De store følehorn har sanseorganer, som påvirkes af feromoner udsendt af hunnerne.
Bjørnespindere. Brun bjørnespinder (Arctia caja).
Natsværmer.
Særlige specialiseringer hos natsværmere
Selv i den snævrere forstand er natsværmere ikke en naturlig (dvs. monofyletisk) gruppe, og de kan derfor ikke karakteriseres ved fælles specialiserede træk. Derimod er der et par påfaldende specialiseringer, som er udviklet uafhængigt flere gange blandt natsværmere og i øvrigt også hos større småsommerfugle.
Høreorganer
Særlig interessant er de høreorganer, tympanalorganer, som tjener til registrering af flagermusenes orienteringslyde, og som sætter natsværmeren i stand til at foretage undvigemanøvrer. I uglegruppen findes disse "ører" i bagbrystet. I målergruppen ligger de fortil i bagkroppen, og her er de så forskelligartede, at de antages at være udviklet uafhængigt tre til fire gange.
Følehorn
En anden specialisering, som ses hos mange natsværmere, er forstørrede følehorn hos hannen. Den store overflade giver plads til mange sanseorganer, som kan registrere kemiske stoffer, feromoner, som hunnen udsender.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.