pyralider

Pyralider. Stort voksmøl (Galleria mellonella).

.

Pyralider. Humlevoksmøl (Aphomia sociella), tidligere omtalt som halvmøl.

.

Artikelstart

Pyralider, Pyraloidea, overfamilie af småsommerfugle, tidligere undertiden omtalt som halvmøl. De er mellemstore former (største danske arter har et vingefang på 4 cm) med ret spinkel krop og variabel vingeform. Gruppen står formentlig storsommerfuglene nær; ligesom hos disse har pupperne flere fast sammenvoksede bagkropsled, og puppehuden skubbes ved klækningen ikke ud af puppegemmet. Som hos flere andre natsommerfugle, således målergruppen blandt storsommerfuglene, har pyraliderne fortil i bagkroppen høreorganer, som kan registrere flagermusenes orienteringslyde.

Faktaboks

Etymologi
Ordet pyralider kommer af græsk pyralis, i sagn et insekt, der lever i ild, af pyr 'ild', og -id.

Gruppen er så ensartet, at den ofte betragtes som en enkelt familie, Pyralidae. Pyraloidea er måske den artsrigeste af alle sommerfugle-overfamilier, men "kun" ca. 25.000 arter er endnu navngivet; i Danmark findes ca. 190. Larvebiologien er meget forskelligartet. Bemærkelsesværdige er bl.a. vandmøllene (Nymphulinae), hvis larver lever i ferskvand, og voksmøllene (Galleria o.a.), hvis larver kan udnytte bivoks. Alvorlige landbrugsskadedyr er fx den europæiske majsborer (Ostrinia nubilalis, også indslæbt til Amerika).

Græsmøllene (Crambinae) med ca. 40 danske arter omfatter i troperne skadevoldere på ris og sukkerrør. Besværlige forrådsskadedyr findes i bl.a. slægterne Cadra (chokolademøl) og Ephestia (melmøl).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig