Tæbring Kirke

Kirken består af kor og skib fra romansk tid samt et nyere sydvendt våbenhus, som har afløst et ældre. Hele bygningen har tegltag. Overordnet præges kirken af en istandsættelse i 1918-1919 gennemført af arkitekt Hother Paludan, hvor bl.a. våbenhuset blev fornyet.

De romanske bygningsdele er opført i granitkvadre med sokkel med skråkant, som står blanke med synlige sten, mens våbenhusets murstenspartier er hvidkalkede. Syddøren er i brug, mens den tidligere norddør er tilmuret. Koret har ligeledes et tilmuret østvindue.

Flere kvadre har stenhuggerfelter, bl.a. ses de i korets østmur, sydmur, i syddørens overligger samt i skibets vestgavl og sydmur. Et stenhuggerfelt er en regelmæssig eller uregelmæssig figur indhugget i en kvader, som ofte laves for at tilsløre en ujævnhed i stenen.

Indvendigt har kirken bjælkelofter, og korbuen er velbevaret. Den har en lige, afskåret, rundstavprofileret sokkel samt uregelmæssige kragsten, dvs. sten med en fremspringende profil. Profilerne er to forskellige.

I kirken ses ingen synlige kalkmalerier, men under istandsættelsen i 1919 blev der fundet fragmenter af sengotiske, figurative kalkmalerier på skibets syd- og nordvæg samt triumfvæggen. Der var endvidere en yngre efterreformatorisk dekoration i korbuen og på triumfvæggen, samt i opgangen til prædikestolen.

Eftersom kirken under istandsættelsen i 1919 blev indrettet med udgangspunkt i egnskarakteristiske, historiske forlæg, og dermed tilpasset det ældre, historiske inventar, fremstår den med sin rødgrå farvesætning ganske helstøbt.

Det romanske alterbord har en plade med hele to relikviehuller, det ene hjerteformet, det andet firkantet. Altertavlen fra renæssancen, omkring 1610-1620, rummer i storfeltet et maleri, Jesus blandt de skriftkloge, af Johan Thomas Skovgaard fra 1935.

Granitdøbefonten er romansk, mens prædikestolen er et lokalt snedkerarbejde fra renæssancen og dateres til omkring 1590-1600. Stolestaderne og orgelpulpituret blev opsat under istandsættelsen i 1918-19. Skriftestolen i koret er ældre og fra 1706, men med nyere dele.

En lille, femarmet lysekrone fra omkring 1650 hænger i koret. Den er genkendelig på sin ørneformede topfigur.

Klokken blev omstøbt i 1868. Tidligere var den placeret ved kirkens sydmur i en tømret klokkestabel, som i 1919 blev flyttet til kirkegårdens sydøstlige område.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Kirkens hjemmeside