Byen Siracusa
Byen Siracusa set fra havet med vulkanen Etna i baggrunden.
Af .
Licens: CC BY 2.0

Syrakus er det antikke og byzantinske navn på den italienske by SiracusaSiciliens østkyst.

Byens historie

Tetradrakme fra Syrakus
En tetradrakme fra Syrakus (ca. 485–479 f.v.t) med nymfen Arethusa på forsiden og et firspand på bagsiden af mønten.
Af .
Licens: CC BY 4.0

Grundlæggelse

Den græske kolonisering begyndte i midten af 700-tallet f.v.t. og fortsatte gennem de næste århundreder med grundlæggelsen af en lang række vigtige byer på det sydlige og østlige Sicilien, herunder Syrakus.

Syrakus blev grundlagt af Korinth i 734 f.v.t. Den blev formentlig grundlagt på øen Ortigia, sandsynligvis på grund af dennes gode besejlings- og forsvarsmuligheder. Allerede i 600-tallet f.v.t. fremstod Syrakus som en af de mægtigste vesthellenske bystater med flere sekundære kolonier, bl.a. Akrai.

Antikken

Det græske teater i Syrakus.

.
Kalkstensgrotten Dionysios' øre
En kalkstensgrotte med navnet Dionysios' øre, som i antikken fungerede som et stenbrud.
Af .
Licens: CC BY 3.0

Syrakus var længe præget af konflikter mellem de store jordejere og de øvrige befolkningsgrupper. De store jordejere blev efter en demokratisk revolution sendt i landflygtighed, men vendte tilbage under tyrannen Gelon, der regerede 485-478 f.v.t, og som desuden tvangsforflyttede indbyggere fra Gela og Megara Hyblaia til Syrakus. Gelon befæstede sin magt gennem en alliance med Theron i Akragas; sammen slog de i 480 f.v.t. en karthaginiensisk invasion tilbage.

Gelon efterfulgtes af sin bror Hieron 1., der regerede 478-467 f.v.t. Han flyttede indbyggerne i Katane og Naxos til Leontinoi, der blev en syrakusansk lydstat. Desuden blev forbindelserne med Campania sikret med sejren over etruskerne ved Kyme i 474 f.v.t. Syrakus fremstod nu også som et kulturelt centrum; her virkede bl.a. digterne Aischylos, Pindar og Simonides.

Efter en ustabil periode tiltog bystatens magt igen fra ca. 440 f.v.t. Athenerne gennemførte derfor flere ekspeditioner til Sicilien, men led i 413 f.v.t. afgørende nederlag til Syrakus. Under Dionysios 1.s regeringsperiode 405-367 f.v.t. udbyggedes byens befæstninger. Naxos, Katane og Leontinoi blev igen erobret, og flere nye byer, bl.a. Tauromenion, blev grundlagt. Dionysios førte flere krige mod karthaginienserne, som beherskede Vestsicilien. Desuden udbredtes Syrakus' magt på fastlandet gennem erobringen af Rhegion i 387 f.v.t. og grundlæggelsen af bl.a. Adria i Podeltaet.

Sønnen Dionysios 2.'s regeringstid fra 367 f.v.t. blev domineret af konflikten med den indflydelsesrige Dion (409-354 f.v.t.) og Platons fejlslagne forsøg som mægler. Dionysios blev fordrevet flere gange, sidst af Timoleon, der regerede Syrakus 344-336 f.v.t. og nygrundlagde flere byer på Sicilien. Under Agathokles' regeringstid 316-289 f.v.t. fortsatte striden med Karthago.

I Hieron 2.s regeringstid 275-216 f.v.t. oplevede Syrakus en sidste blomstring, inden den romerske feltherre Marcus Claudius Marcellus i 212 f.v.t. erobrede byen, som blev romersk provinshovedstad.

Middelalderen

Efter Det Vestromerske Riges sammenbrud hørte Syrakus fra 535 e.v.t. under Det Byzantinske Rige, 663-668 som residensby for kejseren. I 878 kom den under arabisk herredømme. Siden den normanniske erobring i 1088 har den haft samme herskere som det øvrige Sicilien.

Arkæologiske levn

Athena-templets søjler
Søjlerne fra det antikke Athena-tempel, som er inkorporeret i Domkirken.
Af .
Licens: CC BY SA 3.0

På øen Ortigia er der bevaret rester af tre templer. Her findes også kilden indviet til kildenymfen Arethusa, som blev byens symbol. I udkanten af det antikke byområde ligger det græske teater og tæt derved Hieron 2.'s alter (198,40 × 22,60 m) og det romerske amfiteater. Bag det græske teater findes byens stenbrud med Dionysios' øre, en snegleformet gang, som er hugget ind i kalkstensklippen.

Efter athenernes angreb på Syrakus blev et nyt befæstningsanlæg, Eurialos Fæstning, opført på plateauet Epipole nord for byen. Anlægget var forbundet med havet af over 5 km lange bymure, der således spærrede adgangen til byen nordfra.

Den senere bys domkirke er grundlagt på resterne af et tempel til ære for gudinden Athena, og også rådhuset er anlagt på et tempel fra 500-tallet f.v.t.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig