Akrai, oldtidsby på det østlige Sicilien, ved den nuværende Palazzolo Acreide, grundlagt af Syrakus i 664 f.v.t. Arkæologiske fund fra arkaisk til romersk tid omfatter bl.a. bymur, gadenet, teater og tempel samt stenbrud med dødekult og de såkaldte santoni: grove klipperelieffer fra 200-t. f.v.t. med fremstillinger af Kybele og Attis.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.