Adria

Adria, i antikken Atria, italiensk havneby i Podeltaet. Adria var i 500- og 400-t. f.Kr. en vigtig havneby i handelen mellem grækere og etruskere. Byen har lagt navn til Adriaterhavet.

Aflejringer fra Po har flyttet kystlinjen udad, og i dag ligger Adria 22 km fra kysten. Byen var allerede i antikken forbundet med Adriaterhavet gennem en 12 km lang kanal.

I romersk tid var Adrias betydning ringe.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig