Magna Graecia, oprindelig betegnelse for de græske områder i Italien langs Det Joniske Hav; i moderne forskning udvidet til at dække de græske kolonier i Syditalien og ofte også på Sicilien helt tilbage til deres grundlæggelse i arkaisk tid. Betegnelsen nævnes første gang i skriftlige kilder fra 100-t. f.Kr.
Faktaboks
- Etymologi
- Navnet Magna Graecia er latin for 'Store Grækenland', svarer til græsk Megale Hellas.
Der er rige vidnesbyrd om de græske bosættelser i Syditalien. De ældste fund stammer fra øen Ischia, antikkens Pithekoussai, hvor en græsk handelsstation blev anlagt ca. 750 f.Kr. Kort efter fulgte flere bosættelser, ifølge traditionen grundlagde grækere fra øen Euboia (nuv. Evia) Kyme på fastlandet over for Ischia og Naxos på Siciliens østkyst i 735 f.Kr.
Den næste bølge af grækere kom især fra landskabet Achaia, men også andre græske områder var repræsenterede. De nye bosættelser voksede, der opførtes helligdomme med mægtige templer, og i løbet af to generationer havde de oprindelige kolonier selv stået for nye grundlæggelser.
Midt i 400-t. f.Kr. kom en ny fase. Der anlagdes stadig enkelte nye byer, men til de interne konflikter og krige føjedes et voksende pres fra de lukanske folk, som boede i baglandet. Som modtræk dannedes et forbund bestående af nogle af de græske byer, Det Italiotiske Forbund, men Magna Graecia blev aldrig en politisk enhed, og de enkelte græske byer deltog i De Samnitiske Krige på snart den ene, snart den anden side. Ved afslutningen af 4. Samnitiske Krig var Rom reelt hersker over hele Italien, men en række græske byer deltog også i 2. Puniske Krig. De byer, der benyttede denne lejlighed til at gøre oprør mod Rom, blev hårdt straffet efter krigens afslutning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.