Faktaboks

Svinninge Kirke
Sogn
Hjembæk-Svinninge Sogn
Provsti
Holbæk Provsti
Stift
Roskilde Stift
Kommune
Holbæk Kommune
Svinninge Kirke

Svinninge Kirke er en hvidkalket kirke, der består af et langhus, hvor skib og kor går i et.

Svinninge Kirke
Af .

Svinninge Kirke er en sognekirke, der ligger i byens sydlige udkant, umiddelbart nord for Svinninge Å.

Kirkegården

Kirkegården har bevaret sin gamle grænser. Den er omgivet af hvidkalkede mure fra forskellige perioder. Hovedindgangen er gennem en nyere køreport fra nordøst.

Kirkebygningen

Den hvidkalkede kirke er et langhus, hvor skib og kor går i et. Til det romanske skib af marksten er i den sene middelalder føjet det nuværende kor i marksten og munkesten. I sengotisk tid, formentlig inden langhuskorets tilkomst, er opført et tårn og et våbenhus. I 1954 er tilføjet et sakristi østligst på langhusets nordside. Danske kirker ligger normalt stik øst-vest, men i Svinninge Kirke afviger orienteringen en del mod syd.

De ældste bevarede bygningsdele er murværket i skibet. Det er fra 1100-tallet. I skibet har der oprindelig været en dør mod syd og en mod nord. Norddøren er der ikke synlige levn af, mens syddøren er i brug, men den står væsentligt ændret. Skibets langmure har hver haft to vinduer, hvoraf det vestlige par er bevaret og fortsat delvis åbne mod loftet.

Tårnet er opført af munkesten. Dets taggavl har gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og højblændinger, dvs. høje murnicher. De to gavle har næppe nogen sinde haft helt identisk komposition af blændinger.

Våbenhuset er opført af munkesten. Taggavlens blændinger er oprindelige, men kamtakkerne er ommuret.

Langhuskoret er opført i 1500-tallets første årtier af en murermester, som også har ansvaret for tilbygninger ved kirkerne i Kundby og Stigs Bjergby Kirker. Taggavlen prydes af en sirlig komposition af blændinger. Gavlen har længe stået med glatte kamme og toptinde, men den har utvivlsomt oprindelig været udstyret med kamtakker. Korets udvidelse har altid været belyst gennem sydsidens to vinduer.

Ved en restaurering i 1954 opførtes et sakristi ved langhusets nordside. Tilbygningen har halvtag i forlængelse af langhusets tagflade.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af det murede, krydshvælvede loft med spidse buer og ribber. I skibet blev det opført i perioden 1350-1450. Både kor og tårn har fået hvælv, da tilbygningerne blev opført. Tårnrummet forbindes med skibet ved en spidsbuet arkade.

I dag har kun tårnet oprindeligt tagværk. Langhusets tagværk er opsat i 1954 som kopi af det forrige.

Kalkmalerier

Ved restaureringen i 1954 dækkede man to indvielseskors på korets østvæg. De stammer utvivlsomt fra korets indvielse efter tilbygningens opførelse og svarer nøje til en type, som kendes fra andre af egnens kirker.

Inventar

Af kirkens ældste inventar er den romanske døbefont af granit. Den er af den såkaldte Kalundborgtype, ligesom bl.a. døbefontene i Udby og Gislinge Kirker.

I kirken findes to dele af sengotiske altertavler. Den ene afbilder Sankt Katarina som kongedatter med krone på hovedet. I venstre hånd holder hun en åben bog som tegn på lærdom, og i højre hånd holder hun det store sværd, hvormed hun led martyrdøden. Ved hendes fødder ligger den overvundne kejser Maxentius. Den anden tavle viser den apokalyptiske madonna, hvor Maria med barnet omkranses der er en mandelformet lysglorie omkring, der står på måneseglen (Johannes Åbenbaring).

Prædikestolen er fra 1619. Den er udført i Anders Nielsen Hatts værksted i Roskilde, og den er nært beslægtet med stolene i Grandløse og Hørby Kirker. Stolens fire fag adskilles af nøgne dydehermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler. De afbilder Tro med kors og bog, Håb med anker, Kærlighed med barn, Retfærd med sværd og vægt samt Styrke med brudt søjle. De store felter rummer reliefskårne evangelistfigurer med deres respektive attributter, dvs. særlige kendetegn, ved fødderne.

Alterbordet er dækket af paneler fra 1580. Forpanelet er opbygget som bl.a. Gislinges og Kundbys med tre felter adskilt af toskanske pilastre, dvs. halvsøjler. I felterne ses malerier, som i midten viser Kristus på korset og til siderne scener fra Det Gamle Testamente: Abraham, der ofrer Isak, og kobberslangen i ørkenen foran Israelitternes teltlejr.

Alterets udsmykning er fra 1954. Den er udført af billedhugger Gunnar Hansen (1901-1972) og består af en korsfæstelsesgruppe i træ.

Kirkens bænke er fra 1954. De er åbne og har glatte gavle.

Gravminder

Ved tårnets sydmur er en enkel, romansk gravsten af rødgrå granit.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig