Svallerup Kirke

Kirkegården har mod syd bevaret sine middelalderlige grænser, men er udvidet mod øst, nord og vest i 1846 og 1862. Den hegnes af en mur. I kirkegårdens sydøsthjørne ligger den velbevarede senmiddelalderlige kirkelade.

Kirken udgøres af et romansk skib med en række tilbygninger fra senere perioder. I senmiddelalderen blev det eksisterende langhuskor føjet til bygningen som afløsning for det ældre kor, ligesom kirkens nuværende tårn blev opført for at erstatte et ældre romansk tårnparti. På skibets nord- og sydside blev våbenhuse føjet til i senmiddelalderen. Kapellet på kirkens nordside blev opført i renæssancen og er i dag – via arkader til nordre våbenhus og skib – en integreret del af kirkerummet.

Den romanske bygningskrop er opført af rå og kløvet marksten med brug af granitkvadre ved bygningshjørnerne. De romanske døre er enten forsvundet eller helt ombygget, ligesom hovedparten af kirkens romanske vinduer er forsvundet.

Rækkefølgen af de senmiddelalderlige tilbygninger er usikker. Våbenhuset mod nord er opført i 1400-tallet af teglsten på markstenssyld (dvs. et fundament af marksten). Bygningen har været planlagt med hvælv, der ikke blev opført.

Våbenhuset mod syd blev opført i 1400-tallet af teglsten på markstenssyld. Bygningen er hvælvet.

Tårnet er opført i senmiddelalderen som afløsning for det ældre romanske tårnparti. Materialet er teglsten samt genanvendt marksten fra det gamle tårn. Tårnrummet er hvælvet. Adgangen til tårnets øvre stokværk foregår via et trappehus på nordsiden. Tårnets murværk blev kraftigt restaureret i 1858.

Langhuskoret med sakristi i østenden blev opført 1500-1525 som afløsning for det ældre romanske kor. Bygningen er opført af teglsten på markstenssyld med brug af genanvendt materiale.

Kapellet på kirkens nordside blev opført i 1600-tallet og er i dag en del af kirkerummet. Materialet er teglsten på markstenssokkel.

Tagværket over kirkens langhus er overvejende senmiddelalderligt og af eg, mens de øvrige tagværker er nyere og af fyrretræ, dog også med genanvendt egetømmer.

Kirkebygningens indre er præget af hvidkalkede flader. Rummets udformning er præget af de senmiddelalderlige tilbygninger. De romanske bygningsdele blev i 1300- eller 1400-tallet overhvælvet.

Kirkens inventar stammer fra forskellige perioder. Ældst er den romanske døbefont med udhuggede ansigter ved kummens rand. Ligeledes fra middelalderen er det teglmurede alterbord, der dog har været flyttet flere gange.

Altertavlen (cirka 1575-1600) stammer fra renæssancen og har et motiv af den korsfæstede i midterfeltet flankeret af nyere motiver af evangelisterne. Alterbordsforsiden er lidt yngre og bærer fremstillinger af dyderne. Prædikestolen er også fra renæssancen og er skåret i samme værksted som altertavlen.

Kirkens klokker er støbt i hhv. 1588 og 1654.

I kirken er der enkelte epitafier (dvs. mindesmærker) og gravsten fra 1700- og 1800-tallet.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Kirkens hjemmeside
• Svallerup Kirke på sogn.dk