Slots Bjergby Kirke

Slots Bjergby Kirke er opført i den romanske periode, som dækker årene 1050-1275. De romanske kirker blev bygget af natur- og teglsten, og i Slots Bjergby er kirken opført i rå og kløvede kampesten. Enkelte steder er der anvendt kridtsten.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren findes delvist bevaret indvendigt, hvor den ellers er blevet muret om med munkesten i slutningen af middelalderen. Norddørens placering skimtes endnu i et område, hvor der i dag også er anbragt et vindue. Af skibets oprindelige vinduer er to endnu bevaret – det ene som en udvendig blænding, dvs. murniche, det andet er tilmuret i lysningen. Østligst på sydsiden ses et lavere siddende, rundbuet vindue af munkesten, som indvendigt er bevaret som niche.

I løbet af middelalderen begyndte man at producere teglsten, hvilket gav nye muligheder for bygning og arkitektur. De middelalderlige tilbygninger er derfor opført i brændt tegl kaldet munkesten, som er lidt større end nutidens mursten. Disse tegl var lettere end de hidtil anvendte stenmaterialer, og dette gav mulighed for at bygge hurtigere og i den gotiske stil, som bl.a. er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og blændinger, dvs. murnicher, samt høje spidsbuer.

Slots Bjergby Kirke undergik i løbet 1400-tallet en del forandringer, bl.a. blev der opført hvælvinger inde i skibet. Herefter blev det romanske kor revet ned, og det nuværende kor blev opført – primært af munkesten men med en del kampesten, som blev genbrugt fra det gamle kor. Længst mod øst er korets afslutning tresidet, i en apsis-lignende form. Mod øst har koret valmtag med brede støttepiller på hjørnerne. På nordsiden er pillen dog borttaget i forbindelse med opførelsen af sakristiet. I de tre sider af østafslutningen er der store, spidsbuede vinduer, hvoraf det midterste dog på et tidligt tidspunkt blev tilmuret med munkesten.

Sakristiet blev opført i middelalderen, dog er det yngre end koret. Det blev opført som præsteværelse, men har også tjent som ligkapel for sognet. Mod nord er gavlen udført i gotisk stil med højblændinger.

Våbenhuset er også middelalderligt og opført af munkesten, dog med flere gennemgående bånd af kampesten. Våbenhuset er samme højde som skibet, og det deraf store loftsrum har muligvis været beregnet til opbevaring af sognets tiendekorn. Bygningens gavlfelt har højblændinger, og der anes spor af, at der tidligere har været trappeformede kamtakker.

Tårnet er antageligt også opført i perioden 1450-1500. På tårnets nordside er der et oprindeligt trappehus, som fører op til mellemstokværket, dvs. den midterste etage. Østgavlen har syv trappeformede kamtakker med samme antal spidsbuede højblændinger. Vestgavlen er derimod glat og muret om i nyere tid. Store partier af tårnet er skalmuret i nyere tid, dvs. at man opførte nyt murværk uden på det gamle murværk. Op imod tårnets vestfacade er der opmuret en svær støttepille med bue, hvis øvre del synes at være af nyere dato.

Ældst i kirkerummet er den romanske døbefont af granit. Kummen er inddelt i seks felter og på den meget lave fod er der en kraftigt udhugget tovsnoning.

Kirkens korbuekrucifiks er også fra middelalderen, udført omkring år 1500. Kristusfiguren hænger på et korstræ med evangelistsymboler i enderne. Disse figurer er udført i renæssancestil, og korstræet er dermed en anelse yngre end selve kristusfiguren.

Alterbordforsiden er udført omkring 1550 og repræsenterer en overgangsfase mellem middelalder og renæssance. På forsiden er der tre fyldninger, hvori der i midten er malet en Treenighedsgruppe i renæssanceformer. I sidefelterne er der runde evangelistsymboler og navnebånd dertilhørende.

Dele af et ældre stoleværk, dvs. kirkebænke, fra omkring 1575, er bevaret i form af fire stader og en gavl i tårnrummet. På gavlene er der udskåret våbenskjolde med forskellige mærker og ornamenter.

Kirkens nuværende stoleværk er udført omkring 1625-1650. På gavlene er der riflede pilastre. Tidligere var der døre for enden af stolene, som dog blev aftaget efter 1903. På dørene var der portalfelter med ørneornamenter og planteslyng.

Et trinbræt fra et tidligere knæfald er nu ophængt i kirken. På brættet står der et årstal (1658) og giverens navn.

Altertavlen er udført i 1742 af snedker Oluf Jacobsen. Det er udformet som en portal med et samtidigt maleri i midten, som viser Englenes lovprisning af Maria og Jesusbarnet. Dele af den oprindelige bemaling fra 1745 er bevaret, herunder årstal og monogrammer for kongeparret.

Alterbordet af fyrretræ er antagelig samtidigt med altertavlen.

Prædikestolen er udført i 1744, også af snedker Oluf Jacobsen. Kurven er inddelt i fem fag, dvs. fem sider, og ovenover hænger den samtidige lydhimmel med udsavede topstykker. På et frisefelt står malerens signatur (Niels Lund Maler), som i 1745 stafferede kirkens inventar. Disse farver blev i 1924 genfremstillet oven på en overmaling fra midten af 1800-tallet.